Der kan man bare se

Inspirationsøvelse #5

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 5 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 5 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 5 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Nøj en lortedag!! Sad jeg og tænkte mens jeg gloede over på det tomme akvarium. Jeg burde virkelig tage og få fyldt noget vand i og anskaffet mig den axolotl. Sten og planter var måske nok også en idé. Jeg har haft det akvarium i snart 1½ år nu, men hver gang jeg tænker på, at få gjort noget ved det. Så sker det bare ikke. For ja, sådan er jeg jo! Den evige Frk. "Det bliver kun ved tanken"...
Jeg kunne have kvalt håndværkerne imorges da jeg vågnede, de larmede og bragede, og som om at det ikke var nok, så kunne jeg virkelig mærke rystelserne i gulvet, føltes nærmest som et fucking jordskælv. Havde en enorm trang til bare at skrige "Stop så den skide larm!", de havde garanteret ikke fattet noget alligevel. Tror at de er polakker. Tror næppe at de er færdige til skolen starter heller, så altså, at skulle gå ud og bruge penge på et vækkeur er ligegyldigt. Jeg har jo håndværkerne! Håber ikke at den nye filosofi lærer er lige så slem som Hr. Egelund vi havde i sidste semester, for vor herre bevares. Har aldrig mødt så kedelig en fætter, og så spydig! Han kunne satme stikke verbalt. Man kunne nærmest sige, at han var definitionen på en menneskelig kaktus! Tør godt vædde en hund på, at han også var grøn hvis man pillede skjorten af ham, altså, ikke fordi at jeg ville vide det. Har faktisk hørt at han stressede af hjemme ved at ryge pibe. Haha! En rygende kaktus. Ka' lige se billedet for mig. Det var da også lige stereotypt for en tør snegl.. Meget mærkeligt. Kunne lige se ham sidde med piben, og lillemor i gyngestolen med strikketøjet, mens hun spørger. "Nåh, ska' vi ha' en kop kaffe?" Men ja... Der kan man bare se!
Tilfældige ord: akvarium, jordskælv, vækkeur, kaktus, strikketøj

Skriv kommentar

Besvarelsen Der kan man bare se er publiceret 24/07-2011 02:53 af IDareU under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #5.
Version 1 - 24/07-2011 02:53
Besvarelsen er på 308 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 WilliamThomas
Jeg elsker tanker, der flyver, og historier, der tilsyneladende ikke handler om en skid, men som alligevel rummer små guldkorn – som dem, der dukker op, når man har fundet det perfekte sted på stranden, har lagt sig til rette under solen og lukket øjnene.

Derfor er jeg vild med din grundlæggende idé: falder-i-staver-over-tomt-akvarium-og-lader-tankerne-flyve.

Glimrende!

Desværre er der ret mange sproglige ups´er; nogle er grammatiske (mest tegnsætning), andre formentlig bare motoriske (selv har jeg en irriterende tendens til at taste ”a” i stedet for ”e” og at skrive ”op” i stedet for ”på” – mine fingre gør det bare; jeg klandrer min maskinskrivningslærer i 8. klasse!).

To fif:

1. Lav et linjeskift efter hvert punktum, inden du begynder at læse korrektur, så hver sætning står på en linje for sig. På den måde bliver det bl.a. meget lettere at se, om tegnsætningen ”holder”.

2. Læs din tekst høj for dig selv. De fleste mennesker læser med en indre stemme, når de læser (nogle bevæger endda læberne imens), så selvom der er forskel på skrift- og talesprog, er det altså vigtigt for læseoplevelsen, at teksten også fungerer, når den bliver læst højt – ligesom fif nr. 1 er højtlæsning en effektiv måde at opdage små, og nogle gange store, sproglige knyster!

Glæder mig til at læse din næste tankeflugt!

-w
12 år siden