Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Jeg forsøgte at få et stjålent glimt af ham gennem det store akvarium med eksotiske fisk der stod midt i rummet. Han var så flot. Mørkhåret, høj, muskuløs og med de dybeste brune øjne man kunne forestille sig. Han havde studeret rummet som altid, men havde vendt opmærksomheden tilbage til hans date. Det var ikke den samme som i sidste uge. Han kom hver fredag. Det samme tidspunkt. Det samme bord. Gad vide hvorfor han aldrig havde den samme pige med? Jeg håbede snart han ville se mig, som jeg så ham. Han studerende nu rummet igen og jeg indså at han kiggede efter nogen. Da vi fik øjenkontakt standsede han og jeg kunne se hvordan hans øjne strålede da han virkelig så på mig. Der gik små stød igennem hele min krop. De startede ved hjertet for derefter at sive ud i hver eneste lille del og fiber af min krop. Jeg forestillede mig at det var sådan det måtte føles når en sommerfugl strakte sine vinger for første gang til den første skæbnesvangre flyvetur. Det var præcis sådan jeg havde det. Som om en million nyudklækkede sommerfugle gjorde klar til at flyve væk med mig. Jeg følte mig let som et fnug og varm som tusind sole indeni.

Han smilede og gjorde et kast med hovedet mod toilettet. Jeg vidste ikke engang om jeg nikkede eller rystede på hovedet.

Sommerfuglene løftede mig og bragte mig frem til en lidenskabelig omfavnelse af manden i mine drømme. Han holdt mig tæt ind til sig og jeg indsnusede hans berusende dejlige duft og ønskede at han aldrig skulle slippe mig. Sommerfuglene fløj vildt omkring os – så tydeligt at jeg kunne se dem alle sammen for mig. Han gav en smule slip i mig således at jeg druknede i hans brune øjne. Han kyssede mig intens og inderligt. Sommerfuglene fløj endnu højere og endnu vildere.

Hvorvidt vi stod således i 2 minutter eller 2 timer havde jeg ingen følelse af, men pludselig var det forbi. Han slap mig. Strøg et hår væk fra mit ansigt og kyssede mig på panden. Jeg mærkede et jag af smerte. Som om alt livet blev taget fra mig da han klemte min hånd og dræbte alle sommerfuglene da han gik tilbage til bordet. De faldt alle døde om på gulvet omkring mig. Hver og en. Jeg ville ønske de aldrig havde båret mig herhen hvor mit blod nu druknede alle de døde sommerfugle på gulvet.

Skriv kommentar

Besvarelsen Sommerfugle er publiceret 10/08-2011 14:36 af Line Dalbro Jensen (Dalbro) under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 10/08-2011 14:36
Besvarelsen er på 410 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Cumber
Selve opgaven har du løst fint, med dine beskrivelser og også en ganske fin historie.

Dog synes jeg, at de sidste 5 linier ødelægger teksten lidt. De kunne godt være skrevet lidt anderledes og gøre teksten stærkere.
8 år siden
8 år siden
#2 Lars Dorf Lundeman (looboo)
Fin lille historie der måske er en smule for almindelig (Mørkhåret, høj, muskuløs og med de dybeste brune øjne).
Der mangler en del kommaer, og slutningen virker en smule underlig.
8 år siden