Vi og dig og mig

Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Jeg mærker en hånd stryge ned langs min rygrad og hvile ved halebenet. Derefter bevæger den sig langsomt ud på min venstre balle og omfavner med alle sine fem fingre. Jeg undgår ikke kuldegysningen, der bevæger sig samme vej ned gennem min krop, og jeg mærker dit smil som solstråler mod min ryg. Du er nøgen som jeg.
Jeg kan ikke se på dig, ikke ved tanken om, at det er sidste gang, vi vil ligge sådan her. Hvis jeg vender mig om og ser ind i dine øjne, vil klumpen i min hals opløses og en uendelig gråd vil få frit løb. Der er intet ophør i sigte, intet lys for enden af tunnellen. Jeg vil aldrig kunne stoppe igen. Det ved du, og derfor siger hverken du eller jeg noget.
Jeg har vejet og målt min frygt. Jeg vil hellere lade den lille boble, der rummer hele vores verden, stige til vejrs og ud af syne, end risikere en stor, fed finger, der brister alt fint og smukt, komme for tæt på. Min far har sådan en finger. Ligeså min mor. Og mine venner.
Men jeg er bange for, at vægten i maven er fejljusteret, og jeg er bange for at miste dig. Jeg har aldrig været forelsket før, så hvordan kan jeg vide, hvor meget kærlighed vejer? Hvis deter sandt som det siges, at man først virkelig ved, hvad man har og hvad det er værd, når man mister det – så er det at træffe et valg som dette som at stå på randen af afgrunden, læne sig forover, og give dybet fingeren.
Sengen giver efter, da du sætter dig brat op. Jeg hører også lyden og griber ud efter min bluse, som jeg har på i det sekund, det banker på døren. Det er din mor og hun ser bekymret ud. ”Jamen piger dog, hvordan kan i lukke jer inde på denne måde, når solen skinner så dejligt udenfor? Værsgo Sarah,” siger hun og giver dig to glas hyldeblomstsaft. Dine fingre sætter mærker på de kølige glas. Jeg kigger op og får øjenkontakt med hende et øjeblik før døren lukkes igen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Vi og dig og mig er publiceret 28/09-2011 18:09 af Kim Petra under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 28/09-2011 18:09
Besvarelsen er på 356 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Martin T. Svolgart (HTHS)
Endnu en velskrevet lille tekst med enormt få fejl. Sidste afsnit måtte jeg læse to gange, for jeg kunne kort ikke finde rundt i, hvem der fik øjenkontakt med hvem. Men hemmeligheden får du fornemt holdt hemligt til slutningen, så den får en god virkning. Dine beskrivelser rører mig, du jonglerer flot med små detaljer og et varieret sprogbrug. En fryd at læse. Morens dialog burde dog nok have fået et linjeskift, så den ikke er plasket ind der midt i det hele - den er jo temmelig vigtig!
8 år siden
8 år siden
#2 Michael Church (Michael Kirkegaard)
Jeg er enig med HTHS med morens dialog. Ellers rigtigt godt!

En af dem, hvor man forlanger en fortsættelse!

Michael
8 år siden