Jeg forsvandt.. Mine ben føltes tunge, og hvert skridt gjorde ondt. Jeg kunne mærke mine øjne falde i, men tvang dem op. Gangen var lang, længere end den plejede at være, jeg sukkede irriteret. Ethvert af mine skridt rungede i mørket. Jeg var ligeglad.
Jeg kunne mærke kulden fra det kolde stengulv, sive op i min fod, det bredte sig. Som pest, flød det fra mine fødder til mine ben, til mine hofter, til mit bryst, til mit hoved. Jeg kunne mærke isen brede sig i min mave, mærke kulden gennembore mine åre, bare få skridt endnu.
Jeg kunne intet se, alt var sløret. Jeg greb fat i dørhåndtaget med en krampagtig bevægelse. Knugede håndtaget så hårdt, at mine i forvejen hvide knoer blev gennemsigtige. Jeg gispede, og kæmpede for at holde mig selv oprejst. Døren gik op, og mørket ramte mig så hårdt, at al luft blev slået ud af mig.
Foran mit ansigt var mørket, og jeg kunne mærke dets velkendte arme opsluge mig. Jeg tog prøvende et skridt, da hans åndedrag kom mig i møde. Jeg vidste med det samme, at jeg burde flygte. Bag mig smækkede døren i, og jeg var alene med Frygt.
Min før så kolde krop, blev med et slag varm igen. Mit hjerte dunkede på en unaturlig måde, og mit ansigt var fortrukket i en mærkelig grimasse. Jeg hørte hans latter. Sveden piblede fra min pande, og jeg hørte hver eneste dråbe, som ramte gulvet. Mine tænder var sammenbidte, og jeg prøvede at finde min seng.
Min søgen blev brat afbrudt, da jeg gik ind i væggen. Jeg sukkede, men fulgte den til jeg fandt min seng. Lampen! Mine svedige hænder rakte ud efter den før så hyggelige lampe, men fandt intet. Jeg blev mere og mere nervøs, mere og mere panisk. Endelig! Lyset jagede mørket på flugt, og jeg tillod mig selv, for en kort bemærkning, at sænke paraderne.
Jeg kiggede efter ham, men blev skuffet. Han var væk. Jeg sank udmattet sammen i sengen, og tørrede sveden af panden med en træt bevægelse. Mine øjne lukkedes langsomt, og jeg slappede af.
Jeg trak stille, ja næsten lydløst, dynen over hovedet. Jeg lod mig selv, gribe fat i søvn. Hans hånd var varm og venlig. I hans arme, drog jeg bort, væk fra alt, væk for frygt! Væk for at møde min skæbne, væk for at møde min drøm. Jeg forsvandt...