Inspirationsøvelse #3

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 3 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 3 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Jeg raslede med bundtet i min hånd, mens jeg kiggede på himlen. Langsomt fandt jeg hovednøglen frem og låste døren efter mig. De grå skyer vejede tungt på himlen og der ville nok komme regn om lidt. Alligevel valgte jeg at skynde mig af sted, jeg ville nå biblioteket inden det lukkede.
Hen ad den næsten tomme gade gik jeg mellem alle de røde og gulbrune blade, der dansede så dejligt rundt. Blæsten var så hård at jeg, efter at have trukket hætten godt ned om ørene, stadig blev nødt til bøje hovedet mens jeg gik. Endeligt var jeg ved biblioteket og åbnede døren ind til læ og varme. Det var i det mindste hvad jeg havde troet, men efter at have gået lidt rundt mellem de gamle bøger var jeg ved at blive kvalt. Luften var støvet og tung, luftkanalerne måtte være tilstoppede. Det var meget ubehageligt og mine øjne begyndte at løbe i vand. På trods af den manglende ilt ville jeg ikke gå, før jeg havde fundet en god bog. Det var efterhånden længe siden jeg sidste havde læst, mindst to dage eller noget og jeg følte mig helt tom. Endeligt fandt jeg en bog, der så lovende ud og trak i den for at få den ud af reolen den stod i. Normalt var jeg meget forsigtigt, da de gamle egetræsreoler efterhånden ikke var så stabile længere. Det underlige var bare at bogen ikke røg let ud som den plejede, så jeg hev noget mere til. Så gav den pludseligt efter og både bogen og jeg røg begge ned på gulvet. Jeg havde snittet mig på papiret og bogen var vidst gået i stykker, for papirer røg ud fra den og søgte tilflugt i diverse afkroge. Da jeg ville samle papirerne op for at putte den ind i bogen, så jeg at min finger blødte. Mine øjne fulgte fascineret først blodsdråben samle sig og derefter falde mod jorden. Først for sent opdagede jeg at den havde kurs bog den opslåede bog.
Tilfældige ord: luftkanal, hovednøgle, blodsdråbe

Skriv kommentar

Besvarelsen Biblioteket er publiceret 07/11-2011 19:39 af vilværeforfatter under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #3.
Version 1 - 07/11-2011 19:39
Besvarelsen er på 335 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Graziellen
Det var faktisk en ganske spændende historie, især fordi jeg ikke fandt ud hvad der var spændende. Når du kan få spænding frem uden der reelt sker noget, må du kunne blive en god forfatter. Bare beskrivelsen af bloddråben giver gys, men ingen mening.

Jeg er faktisk fascineret.

Da jeg har smæklås i min lejlighed, troede jeg at han/hun var på vej ind. Ha ha. Men det skal du ikke klandres for
8 år siden
8 år siden
#2 vilværeforfatter
Tusind tak. :)

Ja nu bor jeg jo selv i et hus hvor der skal låses før man går, så det er nok derfor.
8 år siden