1. juledag 2012.
Åh, savner lyset og foråret. Jeg ved godt, at vinteren lige er begyndt, men jeg længes.
Klokken er otte. Solen er ikke stået op endnu. Ikke så mærkeligt på denne tid af året. Selvom det heldigvis vendte forleden.
Det var mørkt og regnfuldt, da jeg var ude med hunden. Men mildt. Så helt anderledes fra sidste år, hvor alle brokkede sig, og talte om, at der skulle komme syv fimbul-vintre. Eller sådan noget. Der er altid nogle, der forsøger at skræmme. Måske fordi de er bange selv? Nå, sommeren var lang og våd. Strandene lå øde hen. Så kom det blide efterår og nu en lun vinter.
Det regner igen. Spredte diamantglimt på ruden i skæret fra gadelygterne, men stadig kun den sorte himmel. Jeg tænder ikke fjernsynet. Kan godt lide at sidde her i morgenmørket og vente på dagen. Der er ikke en stjerne, ikke et glimt af håb deroppe. Det er nok fordi der hænger et tungt skylag, at jeg ikke kan se dem. Dem kan jeg ellers godt lide at kigge på.
Når det stimede dagslys toner frem, finder jeg cottencoaten og den grønne hundesnor, og så går Prins og jeg op og henter en halv sød og et rundstykke.
Hvis vi får en mild vinter i år, vil det være et slemt slag i ansigtet på de dommedagsprofeter, der er dukket op de seneste par år. Med skrækhistorier om at Jorden går under. Da vintrene var så hårde, sagde de: ”Se, det er et tegn.” Da temperaturerne svingede, var det tegn på de sidste dage. Og alle krigene, naturligvis. Men har der nogensinde været en tid uden krig? Nu er året gået og hvad er der sket? Absolut ingenting. Lige nu er der fem grader derude, kan jeg se på det gamle barometer og masser regn på ruden. En silende regn i mørket. Jeg har ellers et smart elektronisk termometer, men det er nok løbet tør for batteri.
Det var d. 21., at Jordens undergang var annonceret. Ifølge nogle sagesløse Mayaindianer, der var løbet tør for blæk, standsede deres egen kalender dér, og det skal så gå ud over os? Dommedagsprofeterne blev lange i hovederne, da dagen kom og gik, uden andet end jordskælv i Chile og en bombe i Mellemøsten. Næppe revolutionerende.
I går var det juleaften, som jeg fejrede her i stolen. Har pyntet lidt op. Nu kan jeg snart tage det ned. Sjovt at man gider.
Nå, sol. Frem med dig, nu vil jeg gerne se, hvordan dagen bliver. Sikkert som i går, hvis jeg skal lege meteorolog. Sikke mørkt det er. Solen lader vente på sig i dag ;-)


Klokken er 10.30 og solen er ikke stået op. Det er stille og mørkt derude. Temperaturen er faldet syv grader. Der er intet signal til TV, radio eler internet. Kun en svag summen, når man forsøger at tænde. Har tændt stearinlys og venter og ser hvad der sker.

Kl. 13.30.
Det er alligevel underligt. Det med solen.