Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Poetens løgn.

Jeg bærer på en grim hemmelighed, jeg bærer på en løgn.

Jeg bærer på en grim sandhed, jeg bærer i mig en grimhed af løgne.

Jeg er poeten der lyver, jeg pakker mine hensigter ind i de smukkeste ord.

Jeg får tårerne til at løbe på dig med min følsomhed, jeg fylder alle med løgne.

Her give jeg dig så poetens løgn.

Jeg har så mange smukke ord til dig, jeg sender dem til dig i håbet om at få dig.

Jeg bærer det grimme rundt og fylder dig op, jeg lader det smukt forføre dig.

Jeg er poeten der lyver, jeg skriver mig ind og stjæler dit hjerte.

Jeg viser dig mine tårer som løber i min følsomhed, men jeg fylder dig nok bare med løgne.

Jeg ved, hvad det er du ønsker at høre, jeg bruger det imod dig i håbet om at få dig.

Jeg bærer sandheden gemt i ord, jeg forsøger blot at få dig ned i seng sammen med mig.

Jeg er poeten der lyver, jeg kan sagtens bedrage dig med sandhedens løgne.

Jeg kender selv tårerne som er udtrykt i ærlig følsomhed, jeg fylder mig selv med løgne.

Jeg må sige sandheden, når jeg lyver, jeg må lyve, når jeg fortæller sandheden.

Jeg er det grimme paradoks, jeg lyver for at være ærlig, jeg er ærlig, når jeg lyver.

Jeg er ærlig, når jeg fortæller, at jeg vil have dig, jeg lyver, når jeg fortæller, at jeg vil have dig.

Jeg ved ikke ellers, hvordan jeg skal overtale dig, jeg ved ikke, hvor meget sandhed der er i løgne.

Jeg vil være ærlig nu, jeg vil fortælle dig, at jeg lyver for at nå ind til dig med min sandhed.

Jeg camouflerer mine sande ord, jeg forklæder dem som lyset fra det smukkeste stjerneskær.

Mine ord finder dine følelser og sender en gysen afsted inde i dig, men løgnene taler deres eget sprog.

Jeg ønsker at fortælle dig ærligt om sandheden, jeg ønsker at fortælle dig om løgnen i sandheden.

Jeg ved ikke, hvordan jeg får dig fortalt om min kærlighed til dig, jeg siger sandheden og give dig mine løgne.

Jeg bærer på en grim hemmelighed, jeg bærer på en løgn af sandheder.

Jeg bærer på en grim sandhed, jeg bærer i mig en grimhed af løgne.

Jeg er poeten der lyver, jeg pakker mine hensigter ind i de smukkeste ord.

Jeg får tårerne til at løbe på dig med min følsomhed, jeg fylder alle med løgne.

Her giver jeg dig så poetens sandhed fordi i sandheden ligger alle løgnene og taler sandt.

Skrevet af Jan Sørensen..

Skriv kommentar

Besvarelsen Poetens løgn er publiceret 29/12-2011 03:58 af jachso under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 29/12-2011 03:58
Besvarelsen er på 436 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Poul Brasch (Blækhuset)
Kære jachso
Man skal godt nok holde tungen lige i munden.
At holde styr på disse løgne og sandheder er sin sag
-jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg kunne.
Men hold da op, mange guldkorn og sandhedsord
gemmer sig i disse linier.
Og et eller andet sted genkender jeg og bliver ramt
og jeg som bilder mig ind, at jeg aldrig lyver
men det er vist en sandhed med modfikationer.
Synes det er genilinier, når blot man sluger dem en af gangen.
Vh. Poul
7 år siden
7 år siden
#2 Zebraffe
Hej Jan

Jeg tror jeg har læst din tekst syv gange, og jeg er stadig ikke enig med mig selv om hvad jeg mener. Min mening er enten "yderst banal" eller "temmelig genial."

Dét i sig selv er interessant og ment som en kompliment, vi læser alle så meget som er forventeligt skrevet og ender med en overraskelse - også forventet. Jeg kommer dog lidt i tvivl om du eksperimenterer for eksperimentets skyld. Jeg er ligeglad med om det er et prosadigt, eller lyrisk prosa, lyrik eller hvad nu folk kan finde på at kalde din tekst. Uanset hvad; prøv at læse den højt for dig selv. Jeg kløjs lidt i nogle af sætningerne.

I mine øjne kunne din tekst blive stærkere, hvis du skrev en mere stram version. Der står mange fint beskrevet sandheder og løgne, nogle af dem to gange i forskellige versioner. Det er også fint. Men så længe du leger med de samme ord; grim, løgn, sandhed, smuk, følsom, så bliver det rigeligt for mine øjne.

Det er sikkert derfor jeg skifter mening hele tiden. Hvis jeg fik essensen af din historie ville jeg udbryde genial. Som den er nu overfodrer du mig. Sproglige paradokser er interessante, måske synes jeg her er for mange af dem. Der sker nemlig ingenting i din tekst i forhold til mængden af ord.

Jeg er poeten der lyver, jeg kan sagtens bedrage dig med sandhedens løgne. er ualmindelig smuk skrevet. Specielt tak for den linie. Der er mange andre smukke linier.

Jeg har ikke givet stjerner. Som sagt skulle det være en eller fem. Så kunne jeg jo ende på tre, men der hører din tekst i hvert fald ikke hjemme.

Zebraffe
7 år siden
7 år siden
#3 Sophie S. Lampert (Vicky)
Jeg sidder som naglet - jeg har valgt at se bort fra form og andet der kunne forstyrre og blot rå-læst din tekst. Slugt den uden at fordøje. Smagt på ordene men ikke gennemtygget dem.

Og så virker det for mig.

Jeg er tilbøjelig til at mene at jeg kender den person du skriver om. For er det ikke det en digter gør? Forfører med søde ord - mens det i virkeligheden er en løgn? Med et gran af sandhed? Og måske i sandhed et selvbedrag?

Hmm ... stof til eftertanke og filosoferen ...

Smukt.

Vicky/Sophie
7 år siden
7 år siden
#4 Jujes10
Hej Jan.

Super tekst, men en smule forvirrende sat op, men måske er det meningen? Budskabet i teksten bliver hurtigt opfattet og derfor kommer den til at virke meget lang.
Du har nogle virkelig gode linjer og jeg syntes det er et godt digt, hvis det var kortet lidt ned og sat overskueligt op.

Julie
7 år siden