Jeg så kort ud over mængden, der havde samlet sig foran min galge. Som i en drøm hørte jeg ingen rigtige lyde, det hele flød sammen, de hujende råb, de grædende koner, selv ansigterne, de truende og de triste, en stor mudret masse, indtil mine øjne mødte Jennys stirrende, tomme blik og jeg valgte at se ned på mine egne fødder og lemmen under mig, der mindede mig om den befriende men frygtede død, der snart skulle blive min. Jenny havde været min elskerinde gennem de sidste 3 år og nu stod jeg her med løkken om min hals, anklaget for at have skudt hendes mand, vicesheriffen for hele distriktet, ved et hændeligt uheld, begået i whiskeyrusens dårskab.
I sidste uge havde jeg fejret mine første 22 år med mit første spil poker i byens saloon. John Mendelsson, der var kendt som den største svindler, havde franarret mig alle mine sparepenge og jeg havde reageret ved at tømme det ene glas whiskey efter det andet til jeg ikke længere mestrede kunsten at stå oprejst, jeg trak min pistol, sigtede mod John, men rystede så meget på hånden, at projektilet i stedet strejfede vicesheriffens højre skulder. Havde det bare været en hvilken som helst anden end ordensmagten, var der sansynligvis ikke sket videre i sagen, men byens bedre borgersskab havde krævet mig hængt offentligt på byens torv.
Jeg løftede igen blikket, Jenny var væk, men jeg nåede lige at se min fars beslutsomme mine, inden hætten blev trukket ned over mit ansigt. -Nu er det slut, tænkte jeg, da jeg hørte et klik og mærkede underlaget give efter for min vægt i samme øjeblik som et skud flænsede luften og jeg faldt sammen i det varme sand under lemmen. Jeg vidste ikke om jeg skulle le eller græde, min far, mesterskytten, havde skudt rebet over og jeg levede, men for hvad? Hele byen vidste besked om mit forhold til Jenny og ville have mig straffet hellere før end siden, Jenny ville aldrig blive min og tilmed ville min egen far nu sikkert hænge ved siden af mig ved næste forsøg på at slippe af med mig, den mest ustyrlige søn af distriktets sherif.....