Typisk lægedør... Den går op som om en hest har sparket den åben. Og så går den i af sig selv, men lige nøjagtigt langsomt nok til at man kommer i tvivl om, hvorvidt man skal lade den lukke og så SLAMME, eller om man skal hjælpe den på vej og manøvrere det lille klik - for mindst mulig opmærksomhed. Jeg er efterhånden garvet, så jeg hjælper den på vej, men har dog stadig en tendens til at glemme hvor voldsomt døren åbner, så alle glor alligevel da jeg gør min entre. Foruden sekretæren sidder der 3 mennesker i rummet. En ældre herre med en stok, og en gut på omtrent min egen alder, med en mindre pige på skødet. Jeg stavrer hele den lange vej op mod sekretæren med mit sygesikringskort klar og parat. Alt i mens jeg forbereder mig på hvilken plads jeg skal indtage, når nu jeg har fået det igen. Bare så man ikke ligner en komplet idiot, som jeg så ofte før har gjort, hvis ikke jeg har tænkt næste skridt igennem. Så lander man nemt mellem to stole. Alligevel er jeg helt ved siden af mig selv idag, og ender med at sætte mig et helt andet sted, end jeg lige umiddelbart havde tænkt mig. Ved legobordet. Kan straks mærke de andres undren helt inde under huden, og for ikke at virke helt åndssvag, går jeg igang med at bygge noget. Bare et eller andet!

Lægens dør går op, og der kommer en smuk kvinde ud, på omtrent min og ham den andens alder. Hun giver lægen hånden og da hun får øje på den unge far smiler hun let, mens hun tager sin jakke ned fra en bøjle. Og så får hun øje på mig - siddende ved legobordet, mens jeg ligger den sidste klods på mit værk som til forveksling ligner en diller.. Typisk lægebesøg.. Typisk mig..!