Det var meget koldt temperaturen var helt nede på minus 10 grader. Der sad en dreng på en træpesten og frys, han kunne mærke hvordan hans krop blev mere bedøvede af den kolde, som stille og roligt tog stykke for stykke af den lille drengs krop.
Han vidste af døden vil komme inden for nogen timer. Han kom til at tænke på den gang, hvor han sad i en varm stue hos sine bedsteforælder. Dengang var alt det som man kunne ønske sig. Jeg kan huske at det var sidste sommer. De boede ude på landet, i et lille hus hvor der var gule marker over det hele, der legede drengen altid.
Det var rigtig varmt den sommer, 25 grader tror jeg med solskin hverdag. Der var også andre børn som han kunne lege med, det gjorde han da også. Den bedste var at gemme sig i den store skov, der kunne de aldrig finde hinanden, men som regel efter nogen timer var alle fundet igen, og de var godt trætte bagefter.
Han fik altid sin livret og en masse slik og kage. Det var han rigtig glad for der hjemme måtte han kun spise slik i weekenden, så det var ikke så sjovt.
I den uge hvor han var på landet, ønskede han sig et liv der, få et landbrug en masse dyr som kunne rende rundt på de gule marker, lig som nu, der var bare lang vej.
Da han kom til sig selv igen, var det svært for ham at tænke klart, han vidst at det hele snart var slut. Han tænkte hvorfor skulle det være nu, kunne det ikke vente. Han følte der var meget som han gerne ville nå.
Han kunne mærke tiden var inde, han lukkede sine øjne lade sig stille ned på de kolde stenen, for at slappe a og lag døden tag mig.
Nu kunne han få fred, drømme sig væk til alle de steder hvor han godt kunne tænke sig af komme hen. Han kunne slet ikke mærke sin krop mere kun alt det kolde som der havde taget hans krop. Han træk vejret for sidste gang, nu var det slut.