Jeg kunne ikke 'se' hvem/hvad de horn betød. Til jeg læste forrige kommentar og tog mig til hovedet. Selvfølgelig! Mig der er langsom. Ikke forfatterens skyld.

Faktisk en rigtig god historie på 100 ord. Godt gået.

Mikala

Flot og velskrevet historie. Skaber gode billeder på nethinden, og de 100 ord giver virkelig tanker til mere. Jeg fangede heller ikke den med hornene med det samme :) Flot.

Supercool at definere ham som "Fyren" og den faldne engel som hunkøn, når nu faldne engle i langt de fleste tekster defineres som mandlige. Meget fyldig histori med få ord. Godt gået.

Hej Pia, sød lille historie.
Hvad er Hp for en, siden hun beskriver de andre som menneskebørn? Måske en engel? Aha!

Jeg blev lidt forvirret over denne sætning: 'Så ind i to blanke, blå øjne; to brønde af trøst.'
Altså kigger hun ned i to brønde, eller er det et metafor for de blå øjne? Der er vel kun én brønd, hvor djævelen - eller fyren som du kalder ham, venter på hende.
Skal det forståes sådan at væsenet med hornene føler empati for pigen? Over hvor onde mennesker kan være, og i virkeligheden er han en løjerlig fætter, der bare er skubbet ud over kanten?
Hmm ... måske tænker jeg for meget over teksten, men jeg er lidt forvirret må jeg indrømme. : )

Mvh. Thomas

Meget fint disponeret. Jeg kunne måske godt tænke mig et lille bitte mere konkret indblik, hvad det er der har bragt hende/englen derhen hvor hun er. Hvad er det hun lider over.

Synes det var en udemærket historie ved første gennemlæsning. Læste så kommentarerene og dernæst historien endnu engang - denne gang grundigt.
Som jeg læser historien, så har englen/pigen været på jorden og set hvorledes tingene står til. Det står skidt til: "Hun vendte det mod menneskebørnene. Var det virkelig dem alle, der kastede med smuds og onde ord?" Hvordan vi behandler hinanden og naturen.
Det er dog heldigvis ikke alle, der er sådan, men de enkelte, der ikke er sådan: "Nej, i enkelte blikke så hun medfølelse. Men også angst. Og de listede bort." Det ser jeg som om at det er lige så slemt. De lader stå til og forsøger ikke at ændre tingene.
Hun ser forfaldet på Jorden og søger hjælp.
Hjælpen viser sig først fra "fyren", og det ser jeg som at hun tager ned for at få et godt råd, der kunne lyde "med ondt skal ondt fordrives". I sidste ende kunne det referere til dommedag...

Ja, jeg ved godt at det ikke er min tekst og at jeg kan tage meget fejl, men det er det jeg får ud af den i anden omgang virklig virklig gode tekst, der opfordrer os til at tage skeen i egen hånd og sige fra overfor "urimligheder"/uanstændighed i hverdagen