Han kiggede på hende. Hun sov. Han havde elsket hende, elskede hende, ville blive ved med at elske hende. Men det var slut. De havde for længst slidt hinanden op, kæmpet kampen og ingen vil tabe eller gå på kompromis. Tilbage var hvor, der ingen vej var. Tiden var ikke spildt, men lærepengene virkede temmelig dyre efter alle de år. I spøg sagde han, at deres år sammen var indbegrebet af evighed. Evighed har åbenbart en grænse. Deres evighed var ovre. Han kiggede på hende, elskede hende og havde en forbandet lyst til at kysse hende, da han lukkede døren.