Ørentvisten ligger sammenrullet foran havestolen, og jeg samler den op på avisen.
Jeg viser den til Inger, "tror du, den er død?" Hun tager den op, og studerer den overfladisk. Så smider hun den væk. "Nej. Ikke endnu." Hun ser ned i sin lægeroman, og jeg rejser mig.
Jeg går græsplænen igennem. Men jeg kan ikke finde den, og inden jeg er færdig, står Inger der. "Slår du plænen i dag?"
"Du slog den ihjel."
Hun smiler stift, "den var allerede død."
"Den sprællede," siger jeg, men hun er allerede gået tilbage til liggestolen.
"Den kunne have levet," hvisker jeg.