Endeligt var det her, det øjeblik jeg havde ventet på i årevis. Jeg betragtede mit livs værk; flot og prangende, farlig og magtfuld. Det var på tide, at jeg gik derind, alt var indstillet og klart.
Jeg havde været omhyggelig i lang tid. En nysgerrig dreng ville være i fare, blot ved kendskabet til min maskine. Men nu stod han der pludselig, med store øjne og et sigende smil. Han var derinde, før jeg vidste af det. Jeg skreg nej, men han trykkede på knappen, idet jeg rakte ud efter ham.
Farvel søn, som nu lever i en anden tid.