Små, ubetydelige ord

Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Dagmar svedte, hjertet hamrede, og hun trak vejret i små, korte hiv. Hun rystede benene og begyndte sin udstrækning. En efter en kom de i mål, udmattede og hivende efter vejret. Hun havde løbet til, stålsat på at vinde. Det var klubbens løbeaften, og der var mange med. Tusmørket havde sænket sig over søen, og gadelamperne var tændt. Ud af øjenkrogen skævede Dagmar over til Caspar. Han stod og lo og sludrede med nogle andre fra klubben, deriblandt en køn, ung kvinde, som Dagmar ikke kendte. Dagmar mærkede noget røre på sig et sted i maveregionen, et faresignal, en lille knude, der strammede til. Kvinden havde overhalet Dagmar 100 m før mål, var løbet forbi hende så let som en hind. Og nu stod hun der sammen med Caspar og lo en perlende latter... Dagmar mærkede uroen vokse. Caspar, der havde mærket hendes blik, kiggede over på Dagmar og styrede sine skridt derover. "Du løb godt i dag", sagde han og så smilende Dagmar i øjnene. Dagmar mærkede den velkendte varme brede sig i son krop og så kærligt og taknemmeligt på Caspar. Denne tøvede et øjeblik, holdt hendes blik fast, og sagde så: "Så du Anne løbe? Hun løber da fantastisk hva'?". Caspar så Dagmar direkte ind i øjnene, og i det øjeblik forstod Dagmar. Al farven løb fra hendes ansigt, og hun så som en druknende på Caspar, på de smukke blå øjne, der studerede hende intenst. Dagmar forstod. Caspar stod med fuldt overlæg og gjorde hende fortræd. Hendes Caspar. Dagmar mærkede kvalmen og fik vand i munden. Hun følte det, som om hun var trådt ud af sin krop, som om han havde slået hende hårdt i hovedet med et boldtræ. Hun mærkede den kolde sved, idet hendes lammede hjerne forsøgte at få mening med hans ord. Men hun kunne kun tænke:"Åh Gud! Åh Gud nej! Ikke min Caspar, ikke ham!". Dagmar bøjede sig forover i et ynkeligt forsøg på at samle sig. Hun stod med lukkede øjne, imens alt i hende var kaos. "Jeg må væk" tænkte hun febrilsk, "væk nu!", og med det, der føltes som hendes sidste kræfter, rettede Dagmar sig op, så direkte ind i Caspars tomme øjne og sagde: "Nå, jeg smutter, vi ses!". Og så var hun pludselig henne ved bilen, steg ind og drejede nøglen i låsen. Hvordan Dagmar kom fra klubben og ud til kirken, vidste hun ikke. Hun kørte på instinktet. Det eneste hun kunne tænke var: "Åh Gud! Åh nej, ikke ham!!", og så begyndte hun at skrige, først tøvende, så med voksende styrke. Ved kirken stoppede hun, åbnede sidedøren og brækkede sig.

Skriv kommentar

Besvarelsen Små, ubetydelige ord er publiceret 01/09-2012 01:10 af Sunne Sommer under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 01/09-2012 01:10
Besvarelsen er på 438 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Karina Thygesen (kast)
Hej Sunne.

En beskrivelse af jalousien, som er lige så fintfølende, som en jalous kvinde kan være det. Vi mangler en kontekst for at vide, om jalousien er velbegrundet, men det gør måske ikke så meget, fordi det er beskrivelsen af selve følelsen, der står i centrum i denne øvelse.
Desuden har mange af os vel følt denne følelse stikke sit grimme ansigt frem netop i situationer, hvor vi har følt os truet uden at vide, om det var en reel trussel.

Jeg kunne pludselig godt huske en gang eller to, hvor jeg har været ramt af noget lignende :-).

Vh kast
7 år siden