Hun var den smukkeste kvinde. Min sjæleven. Min kæreste. Min kone. Moderen til mine børn. Hun var mit lys i livet.

Jeg kom hjem fra arbejde en gråvejrsdag. I stuen sad hun, med hænderne taget til hovedet, og tårerne løbende ned af kinderne. Jeg smed min frakke, og løb ind til hende. Jeg kyssede hende på panden. Hun kiggede ned i gulvet og så op på mig med sine smukke blå øjne. "Jeg var til scanning i dag" hulkede hun. Jeg sagde ikke noget, jeg holdte hende tæt ind til mig, og lyttede til hendes hjerte, som bankede umenneskeligt hurtigt.