Jeg går ikke i ring.
Jeg går frem og tilbage.
Det er også skide lige meget, hvilken retning jeg går. De andre går modsatte vej.Og de kommer i flok og par og alt for høje sko og værtshusstank. Løfter hovedet og letter lidt på hætten. Spejler mig i en tilfældig hverdagsdulle. Hun spejler sig i ruden, smiler tilfreds.Jeg smiler ikke, men går i trommetakt og lader vandet løbe. Fra armhulerne, munden, øjnene. Lige meget.
Byen rejser sig passivt.Mørk, død, dyster. De griner med smøgen hvilende lidt for let i hånden.
Jeg hviler ikke med trommetakt i hjertet.