Drabble-drama

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv et meget kort fiktivt drama på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Jeg bevægede mig hen ad gaden med et dunkende hjerte. Klokken slog 12, og et sælsomt vindpust strøg gennem gaden. Hun var nær, jeg kunne mærke det. Hun overvågede. Afventede. Adrenalinen pumpede gennem mig. Enver muskel i min krop var spændt. Jeg anede hendes skikkelse suse forbi mig. Hendes åndedræt var svagt og uanfægtet. Jeg gjorde mig klar. Trak mine to knive. Jeg gjorde udfald mod hende. Hun undveg og besvarede mit angreb. Vi fortsatte med at hvirvle rundt. Hun gjorde et sidste udfald og væltede mig omkuld. Hendes kolde øjne stirrede fast på mig, mens jeg ventede på dødsstødet.

Skriv kommentar

Besvarelsen Dødsstødet er publiceret 24/09-2012 16:11 af Amandusen under skriveøvelsen Drabble-drama.
Version 2 - 24/09-2012 16:11
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Fuchsia
Det er en super fin tekst du har skrevet. Jeg oplever den meget levende, og fuld af bevægelse. Den giver mig også en nysgerrighed omkring, hvad der har ført hende ud på gaden, midt om natten.
11 år siden
11 år siden
#2 Betty Marie (Betty2000)
Rigtig godt skrevet og super actionpacked - det kunne næsten være en lille appetitvækker til en længere historie.

Venlig hilsen BM
11 år siden
11 år siden
#3 Jonas2
Det giver en rigtig god mystisk effekt, at der holdes en stil med omkring vindpust, hvirvle og suse. Minder lidt om "drage i skjul, tiger på spring"
11 år siden