Jeg går med tunge skridt op af de kolde, grå trappetrin. Mine øjne stirrer ned og holder øje med mine trin. Jeg sukker dybt. Meget dybt. Trappen stopper, og jeg går langsomt hen ad gulvet mod den gule dør. Jeg stopper foran døren og flytter roligt mit blik mod skiltet på den. Lægerne Christensen. Så er det altså nu.

En dyb indånding til at samle mod er nødvendig. Jeg tager fat i håndtaget og skubber forsigtigt døren op. Stilheden i lokalet er ubehagelig. Jeg går over til sekretærerne og kører mit sygesikringsbevis igennem maskinen.

En kvinde med sort pagehår nikker til mig, og jeg sætter mig på en stol i venteværelset lidt længere henne. Jeg kigger lidt rundt på personerne omkring mig. En lille dreng og hans mor, en ældre herre og en mand med jakkesæt. "Christian Petersen" kalder en læge, som tager et par skridt ind i lokalet. Jeg kigger over på kvinden med drengen, som har rejst sig op og samler barnet op. Hun går over til lægen, som smiler, og giver ham hånden.

Nu er vi 3 tilbage. Hvem mon den næste bliver? En ældre kvinde træder med usikre skridt ind i lokalet og sætter sig overfor mig. Jeg smiler forsigtigt til hende, og hun smiler igen. Ved min side ligger en bunke magasiner. Femina, Ude og Hjemme, Ekstra Bladet, Vi med hund, iForm. Jeg samler et Femina op og bladrer igennem det uden egentlig at opfatte hvad der står på siderne. Mine tanker er et helt andet sted. Hvad mon lægen siger? Positiv? Negativ? Dette er altafgørende for min fremtid. Ikke blot for min - men også for min kærestes.

"Ernst Hansen" kalder endnu en læge. Den ældre herre rejser sig op og går over til lægen. Han rækker hende hånden og sammen går de ud af lokalet. Jeg kigger over på herren i jakkesæt. Nu må det snart være mig. Bladet ligger på mit skød, og jeg lægger det forsigtigt tilbage i bunken. Jeg tager min telefon frem og skriver til min kæreste, at nu er det snart tid. Herefter sætter jeg den på lydløs og lægger den tilbage i min jakkelomme.


"Laura Gram" kalder lægen, som i samme øjeblik træder ind i lokalet. Jamen det er jo mig! Jeg rejser mig hurtigt op, går hen til ham og rækker ham hånden. Han vender sig om og går mod lokalet. Jeg følger spændt med.