Jeg har set mere end de fleste. Forfængelighedens mekka. Du føler dig snydt, narret men kommer gang på gang tilbage. Du kan ikke lade være med at kigge, du vil ikke lade være. Jeg er det du hader mest og det du ikke kan leve uden. Aldrig har så mange gået forbi, ænset, kastet et blik på mig, bare for at blive suget ind. Jeg har set det hele, og det er en del. Jeg har set dit ansigts skygger, dem du med sminke, smil, pandehår, store halstørklæder, list, tid, kendskab, suk, raseri, lette berøringer har prøvet at skjule. Du har grædt foran mig, og jeg har forsikret dig at det nok skal gå. Jeg har givet dig selvtillid og mindreværdskomplekser. I en time stod du og stirede, først med den sorte børste, senere med pensler. Du stod bare der og stod, som om tiden ikke længerer gik, som om det kunne være ligegyldigt. Jeg stjæler din tid og opmærksomhed i en travl hverdag. I en tid hvor alle hungre efter det udvendige, og det er sådan du ser folk. Alt for ofte er jeg med, alt for lidt bliver jeg forstået. Du bliver ikke et bedre menneske af mig, ej heller bliver du kønnere hvis du kigger. "Hvordan" tænker du sikkert, hvordan kan jeg gøre mig klog på det? Såmænd bare fordi jeg har set det. Folk der syner hen, bliver til støv og fordufter. Stenstatuer der aldrig forsvinder, de er limet til gulvet. Øjne der lige har tid til at se sig, før de forsvinder i mængder af liv. Engang blev jeg brugt, du så ting, ting du ellers ikke kan se. Jeg har set din dans på roser. lemmer der bevæger sig på måder hvor alting er baglæns, ruller rundt, frigøre sig, sætter sig på i nye mærkværdige figurer. Nogen kan ikke lide hvad de ser, andre væmmes ved deres ar, men det værste er dem der ikke kan se sig selv i øjnene. Så betyder det jo ikke noget, hvis du går glip af sjælen, ser du da kun den tomme skal. Den smukke tomme skal. Den smukke tomme. Den smukke. Den. Det er ikke helt skidt at se hvad jeg ser. Forstil dig de skævheder, pudsigheder, pinligheder og ligheder jeg har set. Det er på grund af disse jeg bliver ved, det er dem der holder mig i gang. Det lægger i jo nok ikke mærke til, i er for betagede af jer selv. Se, jeg ser meget, men bliver aldrig rigtig set.