Her ligger jeg så igen. I den mørke skuffe, men ikke som jeg plejer at ligge. Der er gået hul i min bedre halvdel, hvor mon han er blevet af? Når jeg siger min bedre halvdel, så mener jeg selvfølgelig den anden sok. Nu ligger jeg helt alene med alle de andre par. Fejlfrie, ikke en tråd sidder forkert!

-Det rigtigt nok hvad sokken siger, den anden sok er gået helt i stykker. Hvad skal man bruge en ødelagt sok til? Og ikke mindst en sok uden partner. Det hele startede en tidlig morgen. Kasper spæner rundt. Han skal til et vigtigt møde og er kommet alt for sent op. Jeg ser det hele med mine egne øjne! Han skynder sig at åbne sokkeskuffen, tager det første par han ser, tager dem på og løber ud ad døren. Kasper kommer mange timer senere træt hjem. Han tager sine efterhånden beskidte sokker af og smider dem på gulvet. Kasper går ud på badeværelset med tunge skridt. Mens han er væk kommer det en sok frygter allermest. Den er stor, har øjne som tallerkner og en forfærdelig ånde. Det styrter mod de stakkels sokker, flygt sokker, flygt.. Haps. Jeg skynder mig at lukke øjnene så jeg slipper for det forfærdelige syn. Åh, stakkels sokker! Der er helt stille indtil Kasper kommer ind i stuen. Han samler sokkerne op og råber så på det forfærdelige uhyre. ''Hvad har du gjort ved mine sokker, Trofast?! De jo helt savlet til, og se, der er hul i den ene!'' Han smider dem ud i den store maskine, den der vasker det hele. Mere får jeg ikke set før de to sokker hænger og blafre i vinden på tørresnoren. Kasper tager dem dagen efter ned, men kun den ene sok ender i skuffen. Mærkeligt. Flere dage gik og hvor var den stakkels sok ensom. Ingen har endnu hørt fra den anden sok. Men så en dag åbner Kasper skuffen og tager den ensomme sok op. Den vinkede farvel til mig, spillet var tabt. Næste stop var skraldespanden. Jeg havde næsten glemt de fine sokker da jeg så dem igen en uge efter. De var ikke til at genkende. Fine ting var syet på dem, hullet var væk. Kaspers lille pige, Clara var på besøg. Han rakte Clara den ene sok. Jeg forstod ingenting. ''Her skat, her har du dit helt eget sokkedyr.'' Kasper tog den ene sok på hånden og Clara den anden. De begyndte at sige underlige lyde og bevæge sokkerne i alle retninger. De må være blevet vanvittige! Jeg så sokkerne smile og grine sammen med Clara og Kasper. Verden er et underligt sted, men det ser ud til de har det godt. Jeg milte tilbage til sokkerne, blinkede et par gange med mit skarpe lys. Jeg jo også bare en gammel lampe, hvad ved jeg om sokker.