Jeg hører spadestikket. Jeg hører jorden falde ovenpå kassen - Jeg kan intet stille op. Jeg vil råbe, skrige! Gøre noget som får mig ud af dette forbistrede hul, men intet virker. Hans ord kører om og om igen i mit hoved: "Nu skal du mærke hvordan det er, når man bliver lammet på hænder og fødder!". Jeg havde gjort ham noget - uden at vide hvad, var jeg nu låst inde i min egen skæbneskasse. Hvor længe ville der gå før jeg følte iltmangel? Hvornår ville jeg mon blive meldt savnet? Ville nogen vide jeg var her? Ville nogen savne mig?