Hans åndedræt forlod hans læber med et lille smil. Mine tanker eksploderede. Kanylen grinte af mig fra betongulvet, mens jeg fandt mig selv i ædru tilstand. Saltvand. Køkkenet. Køkkenbordet flød over da jeg stormede ind, og min evne til at skabe overblik var mangelfuld. Salt. Skuffe. Men hvilken skuffe? Ser det står frit fremme. Finder et glas. Rører en blanding sammen. Kanyle. Betongulv... kanyle, betongulv? Hvor er kanylen? Fuck!! Ned på alle fire i vildskab. Han ligger og smiler med fråde om munden. Der! Saltvand. Gummislange. Injektion. Efterfulgt af den absolutte stilhed. Jeg trækker vejret dybt. Han smiler stadigvæk. 112.