I morgen vil alt være glemt. Her i mørket husker vi dog. Vi husker det hele, alle detaljerne. Hendes idealistiske øjne og synkoperede bevægelser.

Nogle af os lod sig kort forføre af hendes kraft og visionære stil. Åh, den kraft og dynamik. Vi havde glemt den, indtil hun dukkede op.

Noget glemt, noget dybt gemt vækkedes i os. En svag smerte, en kløe der ikke var til at få bugt med. Var vi endt her før? Vi vidste det ikke...

Senere fjernede regnen de sidste spor.

Her i mørket filer vi nu vores tænder. I morgen vil alt være glemt.