Fan fiction

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i begrebet fan fiction (fanfiction, fantic, fic, FF). Det er meningen at du skal skrive en fiktiv historie inspireret af dit yndlingsunivers, fx Harry Potter, Ringenes Herre, X-Files, Twilight, Avatar, Superman m.m. - du bestemmer helt selv hvilket univers du ønsker at genskabe.

"Kampen står imellem den unge Amber fra Saffron City, og den garvede Gary fra Pallet Town! Den nuværende stilling er 2-2 og der har været sprudlende gnister i luften indtil nu!" kommentatorens ord er tydelige, trods at de er akkompagneret med det slående og vedvarende bifald fra publikum. Jeg står midt i den cirkelformede arena og kan mærke øjne fra alle sider der spændt venter på mit næste træk. Det er ikke til at tro at jeg endelig står i ligaen! Svedet drypper fra min pande, og jeg kan mærke nervøsiteten løfter sit slør. Jeg laver en hurtig bevægelse med mine fingre før jeg knytter dem sammen, og rækker ned i lommen efter en lille kugle. Kuglen, som betyder forskellen mellem liv og død.

Jeg betragter kort den skinnende røde farve på kuglens overflade. Mit greb om kuglen bliver strammere, og kuglen vokser sig en smule større i min hånd. Jeg har valgt, og der er ingen vej tilbage nu. Inden jeg når at tænke yderligere, løfter jeg hovedet og får øjenkontakt med min modstander som står cirka 30 meter over for mig. "Hvad så? Er du måske bange? Måske du skulle give op nu og tage hjem til din mor?" sagde han med et arrogant smil. "Vi får se." svarede jeg roligt, og med den kommentar lader jeg frustrationen løbe af med mig, imens jeg kaster den lille kugle frem for mig. "Pidgeotto, jeg vælger dig!" råber jeg, og nyder følelsen af at lade min magt komme til udtryk. Det er ubeskriveligt. I det jeg trykker min finger ind i kuglen, giver den en behagelig hvislende lyd, som når man åbner en kold dåsecola på en varm sommerdag.

Den åbner sig, og ud af kuglen træder en kæmpe fugl på størrelse med et menneske frem. Ved første øjekast ser den en kende ond ud, men jeg kender jo dens sande natur. Dens blik er rettet mod Raticate, en rottelignende gnaver som Gary stadig havde ude på slagmarken siden sidste kamp. Han havde valgt ikke at skifte den ud, efter han hæmningsløst slog min Jigglypuff ud i forrige runde. Dens styrke er ikke noget at prale af, men hurtighed, det mestrer den til det ypperste. Det betyder dog ikke noget, for selvfølgelig har den ikke en chance imod min Pidgeotto. "Raticate, brug dit hurtig-angreb!" jeg når knap at reagere, før jeg observerer den forbistrede rotte styrte lige ind i min Pidgeotto. "Pidgeotto, få den væk med din hvirvelvind!" den mægtige fugl basker vildt med vingerne, og rotten falder ned på slagmarken igen. Den ser såret ud, men jeg holder fokus. "Pidgeotto, luftangreb nu!" og jeg iagttager imens den, uden nærmere eftertanke, styrer lige ned i den sårede rotte.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den afgørende dyst er publiceret 30/05-2013 22:41 af Astrid Sørensen (Maoraw) under skriveøvelsen Fan fiction.
Version 6 - 01/06-2013 13:39
Besvarelsen er på 448 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Jens-Jakob Kristiansen
Fantastisk valg af univers! pludselig kunne jeg se de gode, gamle pokemon-afsnit, men på en mere voksen måde (voksen på den fede måde, ikke tør og kedelig).
Til sidst i teksten kommer der en mystisk formulering, hvilket forstyrrer lidt: "en rottelignende gnaver som Gary stadig havde ude på slagmarken" Det virker som om at du pludselig skifter skrivetid. jeg tror dog at sætningen ville virke med "havde ude på slagmarken siden sidste kamp" eller lignende :)
Ellers er det rigtig fedt, og du har et godt sprog.
11 år siden
11 år siden
#2 duborg
Det er et spændende univers. Flot billede sprog i sætningen (I det jeg trykker min finger ind i kuglen, giver den en behagelig hvislende lyd, som når man åbner en kold dåsecola på en varm sommerdag.).
11 år siden
11 år siden
#3 Calabash
Yes! Pokemon! Absolutte yndlings-franchise! Det er virkelig imponerende hvor meget du kunne få ud af den enkelte situation. Det oplagte ville være at fokusere mest på action-siden, men du tager i stedet atmosfæren og stemningen som prioritet - og det virker rigtig godt. Jeg ville nu gerne have set lidt flere indre tanker (i stil med citatet om cola-dåsen), eller måske hvad hovedpersonen synes om at bruge disse væsner til at kæmpe (bygge lidt videre på den sidste sætning med den sårede rotte).

Alt i alt, spændende læsning, godt valg af univers, men mangler et "indre liv"
11 år siden
7 år siden
#4 Jette Petersen (Babyangel85)
Næsten som at se et afsnit af tvserien. Og denne tekst kunne ikke være mere aktuel end nu med det nye spil :-) Godt skrevet.
7 år siden