Galden brændte i min hals, da jeg lænede mig forover og lukkede det hele ud. Piotrs hånlige grin skar i mine ører. Det eneste jeg kunne fokusere på var smerten der rev i hele min krop; alle min muskler, alle mine knogler. Det føltes som om han havde ødelagt alle mine nerveceller, så alting bare var et stort vanvid af smerte. Pistolen knaldede i den stille parkeringskælder og den nye, skarpe smerte i min fod vækkede mig, som at få en spand iskoldt vand i hovedet. Jeg troede ikke at det var fysisk muligt at have så utrolig, forbandet ondt.