Jeg bevægede mig langsomt op ad trappen, mine ben var mærkelige, som gelé. Jeg ville tage dette roligt og fattet, men min krop ville ikke adlyde, den rystede som en frossen hund. Jeg rakte ud efter det store jernhåndtag i den gamle massive trædør, den ville ikke åbne og i et kort øjeblik skyllede lettelsen igennem mig, for måske havde de lukket! Den glæde var kort for døren blev åbnet indefra. En ung far med en tårevædet unge på armen kom ud og klumpen i min hals kom stærkt tilbage og jeg mærkede hver en muskel i min krop spænde til. En hård og galoperende hjertebanken tog til. Helt stiv i kroppen stod jeg bare der, ude af stand til at bevæge mig over i en rationel tankegang ''Skal du ind, eller?'' var der en fjern der stemme sagde, det var ham faren fra før, han stod og holdt den tunge trædør og var lige ved at slippe den igen, da jeg sagde ''Jo.. jo! Det skal jeg.'' og kom ind i entreen med et lille hop. Den tunge dør smækkede bag mig og jeg følte kvalmen komme op igennem mig og jeg blev pludselig svimmel. ''Tak.'' mumlede jeg til faren der havde holdt døren, men som forlængst var væk. Inde i entreen hang et spejl, med to paniske hænder flåede jeg det store vintertørklæde af. Venteværelset havde grønne vægge og et stort vindue ud til vejen. I et af hjørnerne var der en lille legestation, hvor der sad en lille lyshåret pige med sut i munden og en stor rød strikketrøje på sig. Hun kiggede nysgerrig op på mig da jeg gik hen mod stolen under opslagstavlen i det modsatte hjørne. En brochure fangede mit blik, der stod med store bogstaver ''GRATIS VACCINATION MOD LIVMODERHALSKRÆFT FOR DIG MELLEM 25 -30 ÅR.'' Nu mærkede jeg en klam fornemmelse i munden og hænderne og stormede over til den lille grå skraldespand der stod imellem et ældre ægtepar og brækkede mig ned i den. Da jeg omsider havde tømt mig mærkede jeg en blid hånd stryge mig over ryggen. ''Her, tag den lommelette her.'' Da jeg havde tørt mig i ansigtet vendte jeg mig om og så ind i et par venlige øjne der sad i et rundt og rynket ansigt, nu slappede jeg endelig af. ''Kom du hellere med mig søde ven.'' sagde lægen.