Her ligger jeg og kigger ud på menneskene, der sætter deres fedtfingre mod montren, mens de snakker om min alder. Jeg er ikke længere så skinnende, som jeg var engang. Men her hvor jeg ligger, har jeg det godt. Ikke længere skal jeg stresse rundt mellem andre af min slags, og gå fra den ene beskidte hånd til den næste. Sommetider tænker jeg tilbage på min storhedstid. Mange minder. Gode som dårlige. Børnene udenfor glasset sender mig et hurtigt blik, dem kan jeg ikke fange interessen på. En mand kommer gående med hænderne bag ryggen. Han bøjer sig frem for at læse hvad der står på skiltet. Lige som manden synes jeg, I skal have lov til at høre, om mit liv:

Jeg startede som skinnende sølv blandet op med andre metaller. Så blev jeg slået hårdt. Præget kaldte man det, og et mønster tegnede sig hen over min krop. I en stor dragkiste blev jeg lagt sammen med mine brødre. Vi raslede og bankede mod hinanden, ikke den sjoveste oplevelse.
Kistelåget blev åbnet og herefter tog min historie fart.

Først kom jeg i hånden på en fin herremand, der ejede et stort gods med tilhørende jordarealer. Fra hans hånd kom jeg over til Spinkle Marie. Den altid morgen gnavne køkkenpige, som tjente mig ved sit arbejde. I hendes pung rejste jeg, raslende mod mine brødre, ned til købmanden og blev byttet for brugsvare. Købmanden byttede mig for varer til hans forretning. Og sådan gik jeg ellers på omgang.

En enkelt gang kom jeg til omsmeltning. Kongen befalede, at jeg og mine brødre skulle have nyt mønster. Igen skulle jeg opleve smerte og blive slået hårdt.

Jeg endte i lommen på en lommetyv, hvilket kostede ham livet. Grusomt syn vil jeg sige jer. Herefter cirkulerede jeg igen rundt, fra den ene hånd til den næste. Så godser, klostre, bondehuse og var med på hestevognstur.

En dag blev alt forandret. Anders, en ung mand, havde sadlet sin hest op og dog mod byen. Tror i ikke, at fjolset havde hul på lommen. Det var selvfølgelig så stort at jeg røg ud igennem det sammen med et par brødre, og landede på krone siden i grøftekanten.

Sol, regn og sne blev jeg udsat for. Tørre blade lagde sig over mig, og jeg blev efterhånden begravet.Hengemt lå jeg. Vi havde ikke meget at snakke om. Mørket og stilheden tyngede os i lang, lang tid...

Rystelser i jorden fik mig ud af min dvale. Noget stødte mod min kant, og jeg måtte kvæle de eder jeg ellers ville have råbt, hvis jeg havde haft en stemme. Mørket forsvandt med ét og sollyset skinnende skarpt mod mig, mens jeg blev taget op i en snavset hånd.

Efter en meget nænsom vask, blev jeg og mine brødre lagt i denne monitor. Ingen fedtede fingre skal længere holde om mig. Inden omsmeltning, eller tæv med prægning venter mig. Her ligger jeg til offentligt skue og bevidner om en tid, hvor alting var anderledes.