Mit liv som en stol i et kontor var ikke let. Især pga. min ejer, en meget stor chef ved navn Vinny Johnson. En højrøvet nar med en tung og bred røv, der arbejdede som selvstændig brugt bil forhandler. Hvis jeg havde lunger, havde jeg været kvalt for længst. En skam at vi stole ikke har en fagforening. Så havde jeg haft en god støtte bag mig til at sagsøge det tykke dyr. De sidste tre år siden han købte mig, var et smertehelvede. Havde han nu bare tabt adskillige kilo, så havde han gjort mit job noget lettere-bogstaveligt talt! Men det gjorde han nok aldrig. Mand hvor jeg ville havde ønsket at jeg kunne sige op! Senere skulle det dog vise sig at heldet var med mig. Efter endnu et mislykket salg af sine tvivlsomme biler, skete der dette: Han tog sig til hjertet og faldt om. Det var som at se en tung sten falde til jorden. Hans få ansatte forsøgte at hjælpe ham, men forgæves. Vinny Johnson var fortid. Med det endte tre års smertehelvede for mig og jeg var lykkelig. Vinnys æra var slut. Men så kom hans søn Timmy og han tog over sin fars forretning. Timmy var nøjagtig som hans far. Det var som at se en klon også hvad angår vægten. Timmy ejede nu alt hvad der var Vinnys - inklusiv mig, den arme stol. Smertehelvedet begyndte forfra igen. Timmy var om mulig mere hensynløs med brugen af mig. Han sad altid med sine tykke ben oppe på bordet. Det stakkels bord! Hvad havde det gjort ham? Fordi han sad på den måde, kunne jeg mærke presset fra hans enorme krop endnu mere. Timmy passede ikke forretningen ikke særligt godt, for han brugte meget tid foran computeren og spillede poker over nettet. I sidste ende ruinerende han hans fars foretagende og gjorde den arv til skamme. Alt kontorinventar blev solgt og spredt væk til alle steder. I dag tilhører jeg en nydelig sekretær og hun behandler mig med respekt. Hun vejer ikke så meget og ligner en million. Nu ønsker jeg at jeg er en mand!