Familen var nået til klimaks i Ris a'lamanderitualet.

Oliver og Filippa sad stolt med hver deres "Mandelgave".
Tante Klara, der var på besøg fra Skjern i anledning af julen, så strengt over hinkestenene og fnyste forarget.
"Da JEG var barn, var der sandelig ikke specielle gaver til børnene, ISÆR ikke når de ikke spiser Ris a*lamande."
Michael rynkede panden og så på Klara.
"Nej, da du var barn søde, var Ris a'lamande slet ikke opfundet". I spiste vel Risengrød af det samme fad. "
Stemningen var høj rundt om bordet. Onkel Egon tykke mave, i den hjemmestrikkede sweater, fra 1963, hoppede af fryd.

Så var det, det skete.
Klara blev bleg som sneen udenfor og lavede nogle undelige fagter.
Det blev klart, at hun havde fået mandlen i den gale hals.
Nu var dyre råd gode.
"Drik en tår Portvin". Hun tog en ordentlig slurk og sad helt stiv, men, nej. Den sad der stadig.
"Prøv at hoppe" sagde Lisbet.
Klara havde ikke hoppet siden hun var barn i 1928.
Familien turde ikke grine.

Klara "hoppede". Det vil sige, hun bøjede fem cm. ned i knæene og op igen.
Sveden piplede nu ud under hinkestenene.
Klimaks kom så absolu,t da hun skulle stå på hovedet ved hjælp af familiens tre stærke mænd.. og hoste. De lyserøde underbukser, med lådden vrang, var på størrelse med et telt.
Tre timer senere efter utallige gode øvelser og brækforsøg, var Klara en besvimelse nær.

Man ringede til akutsygeplejersken, der henviste til lægevagten, der henviste til skadestuen, som jo var lukket.
KL. 00.30 ankom Klara og Michael til et åbent sygehus.

Da lægen så hende, sagde han , idet han så på uret.
"Du kommer sent" Klaras øjne blev store som thekopper, og hun tørrede de duggede briller og prøvede at skjule pletterne på kjolen.
"Ja jeg er på vej hjem"
"Pmmø?" udstødte Klara.

MIchael kom hende til hjælp.
"Jeg vidste ikke, vi havde en aftale" snerrede han surt.
Tænk at ødelægge juleaften .
Han mindede sig selv, om at næste år, skulle der KUN være hakkede mandler i.
Lægen så over de smalle briller i det halvmørke kontor og spurgte dog, hvad problemet var.
"Uha" var hans kommentar "den slags hører til Rigshospitalets Traumecenter. JEG skal IKKE have rodet der.
Derinde har de en speciel tang , de stikker ned."
Klara støttede sig til dørkarmen. Nu var hun på grådens rand. Micahel klappede hende på skulderen og havde ondt af hende.
De var på vej væk, da lægen sagde.
"I kan jo prøve ovre på skadestuen, længere nede af gangen. De kan noget med Dansk vand".
Klara blev ganske rigtigt udstyret med en dåse Dansk vand og så skulle hun bare vente.
Micael sad og hørte hende Bøvse mindst halvtreds gange og mandlen sad der stadig.
kl. var 02.30 da Klara efter tre dåser Dansk vand" meddelte at hun "vist nok" ikke kunne mærke den mere..