Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

Jeg stryger dig over kinden. Forestiller mig hvordan din hud vil se ud. Dit højre øje sitrer. Du har sovet uafbrudt i halvandet døgn nu. Dine vågne øjeblikke er blevet kortere og kortere den sidste uge. Jeg kører blidt min pegefinger rundt i dit ansigt, præcis som da du var lille. "Nus mig" sagde du altid. Fra du var helt helt lille, var du vild med de lette bløde strøg.
Jeg forbander kræften der har taget dine lange slangekrøller. Med min fornuft, ved jeg godt, det ikke er sådan det forholder sig. Du har ikke haft slangekrøller, siden du klippede dig skaldet efter din konfirmation. Nu har kemoen taget dit hår...
Jeg føler mig så tom. Ingen, ingen mor bør opleve det her. Jeg er magtesløs og svag, ved ikke om jeg kan. Men vi har lavet en aftale. En aftale som jeg bliver nødt til at holde. Jeg husker, hvad du sagde til mig, at du fortryder mest. At du ikke har sagt fra noget før. At dine små piger er nødt til at se dig sådan her.
Jeg ser den afgrundsdybe kærlighed i dine grønne øjne, når de kravler rundt på dig. Jeg ser smerten i dem, når de putter sig ved din hals. I de øjeblikke ser og rummer jeg din fortvivlelse, jeg tager din styrke ind og mærker min egen svaghed.
Min smukke livskloge datter. Jeg hører dine ord igen og igen. "Mor, husk det er en befrielse for mig at dø". Jeg holder mit løfte. Jeg holder vores aftale. Jeg rejser mig fra stolen, hvorfra jeg har vogtet over dig i to måneder. Kvalmen får mig til at bukke sammen. Tårerne brænder og min hals snørrer sig sammen. Jeg drejer ansigtet bort mens mine fingre famler med droppet. Jeg gentager igen og igen "Det er okay, det er okay".
Jeg befrier dig.

Da jeg lukker døren til dit soveværelse kommer pigerne hoppende. De krammer mine rystende ben. "Momse" plyndrer de i munden på hinanden. Jeg lukker øjnene og må støtte mig til væggen. Jeg sænker hovedet og trækker vejret helt ned i maven.
"Camille, Jeg skal nok passe godt på dem for dig" hvisker jeg lydløst.

Skriv kommentar

Besvarelsen Din befrielse er publiceret 21/03-2014 21:52 af Johanne Aabin under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 21/03-2014 21:52
Besvarelsen er på 361 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

5 år siden
#1 Jan Aakjær
Det var en spændende men sørgelig historie. Jeg synes du beskriver rigtig godt hvordan situationen er, og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan jeg selv ville reagere i den givne situation. Aktiv dødshjælp er virkelig et moralsk dilemma. Flot historie!
5 år siden
5 år siden
#2 DaddelHans
Der er ikke rigtigt noget jeg lige kan sætte en finger på. God historie, hvor jeg fik gåsehud flere gange af at læse teksten. Du bruger metaforene godt! :D
5 år siden