Mandelgaven

Opgavebeskrivelse

Skriv et kort og komisk juledrama med udgangspunkt i julemiddagens efterfølgende ritual for risalamande-spisning. Du bestemmer selv om det foregår hos den samlede familie, på plejehjemmet eller et helt tredje sted. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem personers gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser.

Karin tripper ind i stuen bærende på en stor skål risalamande. Hun forsøger febrilsk at fastholde et bredt smil. Ole gnider hænderne energisk og hugger skålen, for så at skovle risalamande op på sin tallerken. Samtidig sidder Jørgen på spring, mens han stirrer ængstelig på skålens svindende indhold. "Så, nu er det min tur", Jørgen flår skålen ude af hænderene af Ole, med det resultat at han vælter rødvinen ude over oldemors tallerken. Margit giver et sæt og kigger forvirret på kampen mellem Ole og Jørgen. Birgit tørrer op med en sammenbidt grinmasse samtidig med hun hvæser, "Nu skal mormor altså have lov at have noget".

Mens de to kamphaner skovler risalamande ind, får Karin og Birgit med øvede bevægelser styr på rødvins søen. Forvirringen står malet i Margits ansigt og hun ænser ikke Karins kamp for at hælde en halv ske risalamande op til hende. "Ole!" råber Birgit skingert, da han i et fast greb forsøger at trække skålen fra Birgit. Ole vågner kortvarig af sin rus og formår med det yderest af sin selvkontrol, at lade Karin hælde risalamanden op. Så er kampen i gang igen, sekundet Karin sætter skålen fra sig, er Jørgen og Ole over den igen. De to mænd rejser sig og griber skålen i et favntag, mens de ivrigt argumenterer for deres ret til skålens skat. "Nu er det nok!" Birgit rejser sig resolut og tager skålen. Men hurtige bevægelser deler hun resten af indholdet mellem de to mænd, som kaster sig over maden som et ulvepak.

"Den her havregrød er altså ikke som min mors. Der var aldrig klumper i mors havregrød" siger Margit, mens hun med en veltilfreds smasken knaser sin sidste skefuld risalamande. Ole stivner mens han er ved at skovle en stor skefuld risalamande ind og Jørgen stirrer på Karin med sammenbidte tænder.

Stilheden er øredøvende indtil Karin med forsagt stemme siger "Jamen det er jo mandlen, du har vundet gaven mormor". Ole vågner fra sit koma og begynder mat at nippe til sin risalande igen. Jørgen skubber sin tallerken fra sig og overrækker med overdreven ærbødighed en lille firkantet pakket til Margit. Hun tager den undrende i hånden, mens hun mumler noget om Hans og da han holdte sin 40 års fødselsdag i Blokhus.

Ole har også fået nok risalamande og lader sin opmærksomhed falde over gaven. "Nu skal jeg Margit" siger han, mens han men tilbageholdt iver pakker gaven op. Frem kommer et eksemplar af Sidney Lee's " My reality" og Ole lader bogen dumpe ned foran Margit med et tomt udtryk. "Ja, jeg faldt over den i Netto og syntes den kunne være sjov" siger Karin og udveksler et lille smil med Birgit.

Jørgen trækker opgivende på skuldrene og siger "Ja, det er jo en hyggeligt tradition med sådan noget risalamande. Skal vi få fundet terningerne, så vi kan slå om hvem der skal have den første gave?". Karin øjne udvides i et forskræmt udtryk, mens hun fanger sin søsters opgivende blik.

Skriv kommentar

Besvarelsen Julefred er publiceret 22/06-2014 00:14 af Michael Aagaard under skriveøvelsen Mandelgaven.
Version 1 - 22/06-2014 00:14
Besvarelsen er på 495 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Michael Aagaard
Efter at have læst min besvarelse igen er jeg noget i tvivl om jeg har fattet hvad "show, don't tell" helt går ud på. F.eks sidste linje "Karin øjne udvides i et forskræmt udtryk, mens hun fanger sin søsters opgivende blik.". Burde jeg der have beskrevet hvordan Karins "forskræmte udtryk" så ud, f.eks opspilede vilde øjne og stramt smil eller noget i den stil. Og på sammen skulle Birgits "opgivende blik" snarere beskrives med himmelvendte øjne og nedslående skuldre? Jeg vil meget gerne høre jeres mening også selv om det er noget juks.
9 år siden
9 år siden
#2 michalik82
Jeg synes, du viser historien godt.
Og en dejlig humoristisk beskrivelse af hvordan der sikkert ser ud mange steder i det ganske land under 'juledesserten'.
9 år siden
9 år siden
#3 Tenna Hermansen (Tenna)
Haha, hvor jeg morede mig over denne historie. Og samtidig græmmedes jeg ved deres være måde. Elsker at titlen er så fint et modstykke til teksten. Det fungerer rigtig godt.
9 år siden
8 år siden
#4 Tinse
super godt fortalt, men kan rigtig se det hele for sig. og tænke at bare det ikke var hjemme ved mig... :)
8 år siden
7 år siden
#5 Bonita
Handlingen kort fortalt som jeg opfatter den: Julefreden opretholdes nogenlunde, fordi to voksne søstre, Karin og Birgit, gør deres bedste for ro og orden, da mændende i selskabet ser bort fra al bordskik i deres kamp for at få mest muligt risalamande og altså størst chance for at få mandelgaven. Søstrene sørger for en lille portion til senile mormor Margit, som tror, at hun får havregrød og tygger mandlen, som var den en klump i grøden.

Kommentar:

Der er hændelser i historien, som mange familier sikkert kan nikke genkendende til. Fx at man øser en kæmpe portion risalamande op og så, når en anden har fået mandlen, ikke orker at spise den. At den, der får mandlen, kommer til at tygge den. At mandelgaven er en skuffelse.

Og der er en særlig pointe i, at mormor slet ikke er bevidst om, at hun får mandlen. Mormor, som formentlig er den eneste årsag til, at familien endnu engang er samlet juleaften.

For vrede bemærkninger og opgivende blikke fra søster Birgit og nervøsitet hos søster Karin tyder på, at historiens titel "Julefred" absolut er ironisk ment. En sådan "julefred" kan mange vist også nikke genkendende til.

De ovennævnte pointer er nemme at fange, men historien er ikke nem at tro på. Gamle Margit omtales som oldemor, hvor er oldebørnene? To voksne mænd i slagsmål over en skål risalamande, absurd. Hvad er Karin så nervøs over? Hvem er Ole og Jørgen, ægtemænd, brødre, eller? Ingen afklaring trods flere gennemlæsninger.

P.S. En del tryk- og skrivefejl.

Venlig hilsen
Bonita
7 år siden