Løjtnanten pustede hårdt i fløjten og med et blev skyttegraven omkring ham levende. Mændene myldrede op af stigerne og satte kursen mod fjenden. Men allerede da han forlod skyttegraven brød helvede løs. Fjendes maskingeværreder åbnede ild og deres kugler flåede de fremstormene mænd fra hinanden. Løjtnanten nåede lige at råbe "Fremad", før han blev slået omkuld. Han lå som naglet til jorden ude af stand til at bevæge sig og i takt med den boblende lyd fra hans lunger, blev alt langsomt mørkere. Han nåede lige at tænke på sin kone og to børn derhjemme før det blev helt sort.