55 fiction

Opgavebeskrivelse

Fat dig i ekstrem korthed! Skriv en kort fiktiv tekst på præcis 55 ord, som omhandler en eller flere personer, og hvor omdrejningspunktet samtidig er en konflikt som løses til sidst. Formålet er at udtrykke sig kortfattet, meget kortfattet, og samtidig teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer på en yderst begrænset plads. Begrebet "Fifty-five-fiction" udspringer oprindeligt af en skrivekonkurrence i New York Times.

Døren smækker og glassene klirrer. Den ranglede skikkelse trækker mørket med sig hele vejen hen til baren, slår dråberne af hatten og peger på det lysende grønne skilt.
Den mørklødede bartender nikker forbavsende forstående og sætter en iskold perlende fadøl foran den våde trenchcoat. "Hun skred igen!" hvæser han pludselig.
"Hun kommer tilbage!" blinker bartenderen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den våde trenchcoat er publiceret 08/08-2014 22:23 af Corby Wiley (Tiabisu) under skriveøvelsen 55 fiction.
Version 1 - 08/08-2014 22:23
Besvarelsen er på 55 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Erica Wyrdling (Wyrdling)
Må jeg komme med lidt kritik?
(I forhåbning om at svaret er ja...) Det er spøjst at et udråbstegn ytres med en blinken. Normalt ville det svare til en overrasket reaktion, men sætningen "Hun kommer tilbage!" er mere en ordre, som prøvede han på at overbevise sig selv om, at det var sandt. Hvis bartenderen i stedet prøver på at berolige gæsten, så ville det måske være mere passende uden udråbstegn eller med anden bevægelse?
9 år siden
9 år siden
#2 Corby Wiley (Tiabisu)
Du SKAL komme med kritik ;)
Jeg kan godt følge dine tanker - blinket er ment som en fortrøstning om at hun kommer tilbage igen igen (da han har oplevet den samme situation igen og igen)... så alt i alt er et udråbstegn, nok ikke det rigtige tegn. som du siger...
Det var blot en måde at lægge tryk på IGEN ;)
Tak for kommentaren.
/CW
9 år siden
9 år siden
#3 Anne Sophie Schou (Fitte)
Meget forståelig og præcis fortælling. Man ved nøjagtig hvad og hvem. En rigtig sød og selvfølgelig vemodig fortælling. Tak for læsningen. ^^

/ Anne Sophie
9 år siden
9 år siden
#4 Falcon Dove
Meget stemningsfyldt og godt skrevet. Jeg kan rigtigt godt lide den dystre tone i teksten ;)

De bedste hilsner fra Falcon
9 år siden
9 år siden
#5 Michael Glenstrup (glenstrup)
Meget stemningsfuldt. Især holder jeg af mørket, der trækkes og de korte, lakoniske replikker.
Øvelsen handler vel om økonomi. Måske kunne du stramme en anelse op? Dråberne, der slås af hatten fortæller om regnen og giver billedet af en våd mand, så måske er den våde trenchcoat (som jo også er i overskriften) senere i teksten "overflødig", når der nu skal skrives så kort og økonomisk?
jeg er ikke så vild med allitterationen "forbavsende forstående", selvom jeg godt kan se, at der fortælles noget koncentreret her. Allitterationer er "tunge" virkemidler, fornemmer jeg, som forskyder stemningen her, måske? To adjektiver foran fadøl kunne måske reduceres til et, igen når der jo skal spares. Alt dette er nok flueknepperi, men gode tekster, som denne, fortjener vel det, gør de ikke? Håber i hvert fald du vil tage imod det, som det er tænkt: positivt.
9 år siden
9 år siden
#6 Corby Wiley (Tiabisu)
#3: Tak for den søde kommentar :)

#4: Også tak til dig, fedt at du kan lide tonen... :)

#5: Jeg ELSKER god kritik og det er det her :) jeg er helt enig med dig langt hen ad vejen, men jeg syntes også at det sjove ved sådan en øvelse er, at korte historien endnu mere ned - til måske 10 ord, også bruge "overskudsordene" til at beskrive miljøet m.m.
Tusind tak for kommentaren.
9 år siden
9 år siden
#7 Michael Glenstrup (glenstrup)
Jeg har nu kommenteret samtlige 16 bidrag. Jeg kan se, at der derudover ikke er ret mange kommentarer. Jeg kan også se, at tidligere skriveøvelser lider af det samme. Helt ærligt: hvis der ikke bliver kommenteret, er skriveøvelser obsolete. Og efter min mening skal kommentarer ikke være ros/ris, men oplæg til diskussion af alle de overvejelser, man kan have, når man skriver.
9 år siden
9 år siden
#8 Corby Wiley (Tiabisu)
#7: Michael, jeg ved ikke hvorfor du lige skriver denne kommentar til mig - men jeg er enig med dig et stykke henad vejen. Kommentarer er utroligt vigtige, men jeg tror også mange (inklusive mig selv) gør det for min egen skyld, for at udfordre ens egne evner og få inspiration.
Derudover syntes jeg ikke, at der er noget i vejen med ris og ros - det betyder ihvertfald meget for mig.
9 år siden
9 år siden
#9 Mester Jacob
Der er mange løsningsforslag, som rammer ved siden af, men dit bud her er i hvert fald en af dem, der kommer nærmest. Dramatisk og vittig med de få ord, der stilles til rådighed, og holdt inden for rammerne.


Nicolas
9 år siden
9 år siden
#10 Corby Wiley (Tiabisu)
#9: Hej Nicolas, tak for din kommentar - det er fedt, at du syntes at jeg rammer opgaven, det er jeg glad for og tak for de rosende ord.
9 år siden