Hej Lisa

Teksten er ikke nogen pleaser, men jeg vil forsøge at læse den alligevel.
Der er en ramme med to fortællende sætninger i traditionel fortællende præteritum (datid). Inde i rammen er der så en række sætninger, der enten mangler verbum eller er skrevet i præsens (nutid) eller mod slutningen infinitiv (navnemåde) brugt som konjunktiv (ønskemåde). Det er således en kompliceret tekstkonstruktion, som jeg efter fattig evne har forsøgt at få hold på.
Centralt i teksten er der sætninger, som jeg ikke er i tvivl om skal læses som indre monolog, begyndende med "Og så har hun en pik!" Det gælder også de spørgende sætninger i det, jeg har tolket som konjunktiv (måske er det ikke den rette betegnelse?) nemlig fra "Tage tøjet på ..." til " Eller lade hende ...".

Så er det de ultrakorte: "Flirtet. Drukket. Gået med hjem." Skrevet i perfectum med kort tillægsform uden hjælpeverbum og uden subjekt (grundled), med andre ord underforstået helsætninger med har eller er (Eks: Vi/ De har flirtet ... etc.). Er det indre monolog eller forkortet fortællerstemme? her er der i hvert fald for mig noget, der kolliderer. Som ren indre monolog fungerer det ikke, da det tydeligvis er netop en forkortet fortælling, en summarisk redegørelse for, hvad der er sket over et tidsrum. Og "ren" indre monolog er statisk, som jeg forstår det i hvert fald. Men det kunne være en "indre fortælling", eller med et almindeligt accepteret udtryk en FPPF (første person præsens fortælling). Det ville altså betyde at det underforståede subjekt skulle være i første person, altså Vi/Jeg. Men så skulle rammesætningerne vel også have været i første person? Altså "...det dejligste, jeg havde set" og "... det gjorde jeg så".

Det blev nok noget nørdet, men det er altså de overvejelser, din tekst giver anledning til hos denne læser. Jeg synes således, der er tale om interessante eksperimenter, hvor du har forsøgt at koncentrere meget på den stærkt begrænsede plads. Resultatet er ikke charmerende, men hvis det hele falder tilbage på en jegfortæller, er det jo blot ham, der ikke er sympatisk, og det er jo fint nok. Så er det ham, der bliver udleveret.