Så indgående på hende, undrende. Havde han hørt rigtigt?
Hans øjne fulgte hende rundt i stuen, betragtede sanseligt hver af hendes yndefulde bevægelser og de små pudsige gøremål, så som at rette på reolens indhold. Hun talte imens i en lind, nervøs, strøm.
Det meste hørte han ikke, for det hun sagde i starten rungede stadig i hans øregange og det kunne ikke bundfælde sig.
Tankerne var mange og han kunne ikke finde hoved og hale på dem. En af tankerne var, at hun stadig var ufattelig smuk efter alle disse år. Han kunne godt forstå hende... hun vil skilles.