- Hjælp mig Torben, vi skal fandeme have fundet på noget fantastisk, så hun glemmer alt om den her svipser, ikke?
Torben stopper roligt ved noget vin.
- Nej, ikke vin nu. Lad os finde bøffer først. Ved du hvordan man laver en god salat som sparker røv? Nej, det gør du sikkert ikke. For helvede da også!
- Du bander som en sømand.
- Ja og du snøvler som ti drankere.
- I det mindste er det ikke mig, som har glemt min bryllupsdag.
Jeg fornærmes, vender mig aggressivt og haster ned mod kølediskene. Torben snakker videre bag mig.
- Jeg siger det bare. Hvis du nu prioriterede din kone frem for din forretning bare en gang imellem, var det her nok aldrig sket.
- Hvad fanden vil du have jeg skal gøre?
- Du kunne tage med mig til meditation, bare en enkelt gang. Jeg har foreslået det så mange gange, men-..
Jeg afbryder, mens jeg kaster en pakke engelske bøffer ned i kurven.
- Kan du da ikke gøre lidt nytte, istedet for at lege Dr. Fucking Phil med alle hans indsigter lige nu?
- Carsten, jeg siger bare-..
- Torben, hvor er din kone måske henne? Nååå nej, det er rigtigt. Hende er der ingen af, vel? Få dig selv en kone og et ordentligt arbejde, før du fortæller mig om livet.
- Hvor mange gange skal jeg sige det? At være clairvoyant er et arbejde. Du undervurderer det altid.
- Pff. For at tale med de døde, er at leve.
- Jeg skal ikke gøre mig herre over, hvad det er at leve. Men jeg er lykkelig.
- Og hvordan synes du så jeg lever?
- Du lever i mine øjne kun halvt. Dit arbejde æder din tid og dit overskud.
- Og hvordan foreslår du så jeg skulle leve?!
- Du kan med fordel omlægge dine prioriteter.
Jeg stopper op, vi er ved salaten nu.
- Og du kan med fordel få hovedet ud af røven og hjælpe mig. Stop med det der Gandhi-pjat!
Torben ser alvorligt på mig, sætter kurven fra sig og går mod udgangen.
- Torben? Vent! Jeg har brug for dig! Hør her.. Undskyld, okay?
Han vender sig, bedst som han er ved kassen.
- Så start med at respektere mig, Carsten.
Jeg mærker alvoren i hans ord. Måske burde jeg faktisk respektere ham. Han lader trods alt til at være mere i balance end mig. Jeg tager en dyb indånding, samler mig så og ser ham i øjnene.
- Okay! Hvad foreslår du så? Sådan helt ærligt?
- Tag hjem til din kone og fortæl hende at du er ked af det, men at du vil forsøge at omlægge dine prioriteter fremover. Skær ned på din arbejdstid og vis hende, at du oprigtigt vil hende. Del din tid og dine følelser.
- Vil du hjælpe mig?
- Nej, ikke med den snak I skal have. Men jeg står klar med åbne arme, når du er klar.