Jeg blokerede slaget med mit runde jernskjold og svang mit våben, som var en mellemting mellem en stridshammer og en økse. Hans ansigt blev slået til side, hvor slaget efterlod en stor bule i hjelmen, men han var ikke helt upåvirket af det. Min fjende var klædt i hør og uld under en stålrustning, der dækkede brystet, maven og ryggen. Han huggede ud efter mig med sit blodige sværd, der huggede min tøndehjelms hestehale af, da jeg dukkede mig for angrebet. Jeg sprang til side og slog ham i ryggen, så det klang højlydt. Han hostede blod op og faldt ned på knæene. Jeg løftede hammerøksen bagud og skilte hans hoved fra hans krop i et enkelt slag. Jeg betragtede slagmarken, der var dækket af mange faldne. Muren rundt om byen var seks meter høj og delvist dækket af grønlig mos. "Fuldarr!" Råbte en, som sammen med flere andre skubbede til et belejringstårn på hjul. "Kom og hjælp." Vi fik hurtigt skubbet det op til muren og kravlede op på stien. Rampen faldt ned med et brag og dannede en bro over broværnet. Jeg slog løs med mit våben og angriberne faldt skrigende til jorden. Sværd blev svunget og spyd gik gennem kød, mens pilene regnede ned fra himlen. Skrig og gråd hørtes, da vi løb ned af vagttårnets vindeltrappe. Kvinder hulkede som pisket i det grove hænder flåedede tøjet af dem og groft voldtog dem. Indbyggerne flygtede skrigende i det stik og hug sendte dem til Mottull. Soldater kom stormende og krydsede klinger med os. Jeg sparkede en af dem omkuld og hamrede øksehammeren ind i hans kranie adskillige gange. Flere af vores krigere kom os til hjælp, da vi fik hejst jerngitteret op og åbnet porten, mens bueskyttere oppe på muren affyrede sværme af pile ned over storbyen. Byen var vores nu!