"hvad skal vi ha'at spise?" var det første ungerne spurgte, da de var færdige med at fortælle om deres dag. Jeg hader det spørgsmål. Det gør mig altid så forbandet aggressiv. "Ingenting!" har jeg lyst til at råbe dem ind i ansigtet. Jeg trækker ekstra ilt og spørger i stedet "hvad synes I?"
"Frikadeller" råbte den mindste. "Lasagne" råbte den ældste. "Og is". Det sidste er de fuldstændigt og ikke overraskende, enige om.
Hvor dum kan man være. Efter mange år med indkøb og madlavning i ulvetimen, burde jeg havde lært det. Jeg hanker op i ungerne. Mad skal de jo have, så der er ingen vej udenom det lokale supermarked. Hele vejen skændes ungerne for og i mod frikadeller og lasagne.
"Jeg vil have frikadeller, du bestemte sidst" insisterer den mindste.
"Du kan slet ikke li'mors frikadeller, Du kan kun li'mormors" trumfer den store. "Og frikadeller er ikke sunde, der er grønsager i lasagne og det er fra Italien".
"Moar! Ida skal ikke altid bestemme!"
Jeg trækker store mængder ekstra ilt ind igen og koncentrere mig om kørslen.
Allerede ved kurvene går det galt. Ida vil trække en kurv med hjul og Villads vil køre en lille vogn. "Moar! Jeg vil ikke følges med Villads, med den vogn. Det er for babyer!". Villads slår ud og rammer hårdt sin storesøster. Jeg har også lyst til at slå den lille møgunge. Jeg har faktisk ubændig lyst til at stikke dem begge en. Ikke godt. Slet ikke godt. Og lige der får jeg en ide, født af ren overlevelsestrang og en snert af hævngerrighed. Jeg sætter mig ned på hug og får øjenkontakt med begge unger. "Hør her. Nu køber I to ind og så spiser vi det I køber."
"Jaaahhh" råbte de i kor "Lige hvad vi vil?" "Ja, bare I kan blive enige" og så slipper jeg dem løs. Jeg vælger at gå ned og ose i vinafdelingen, men jeg kan høre dem råbe til hinanden gennem hele butikken.
"Lasagne!"
"Frikadeller!"
"Du kan ikke finde ud af at købe ind til frikadeller. Hvis vi laver lasagne må du vælge isen"
"Du ved da heller ikke, hvordan man laver lasagne"
Et stykke tid hører jeg ikke rigtigt noget. Så kommer den ene snigende "Moar vil du ikke hjælpe med at købe frikadeller?" "Det er SNYD!" skriger den ældste hysterisk helt ned fra grøntafdelingen. Den yngste har meget at lære om snigning og storesøstre. Den lille lusker slukøret væk. Jeg beundrer en Barolo og falder i dybe tanker ved en Vinho Verde fra Nord Portugal.

"Moar, kom nu vi er færdige" To forventningsfulde unger med hver deres indkøbstransporter kigger utålmodigt på mig. Jeg vender tilbage fra Nord Portugal og følger afslappet efter dem mod kassen. Hvor slemt kan det være, om ikke andet har vi leverpostej i køleskabet.

Den aften spiser vi medisterpølse, rejer, banan og vafler med is.