Der lød et højt brag og flyet rystede under trykbølgen. Det var endnu et luftværnsmissil, der heldigvis missede flyets delikate skrog. Selvom stealth-teknologien var kommet langt, kiksede det stadig en gang i mellem og de var blevet opdaget, efter de var fløjet ind over fjendens linjer. Det var kun et glimt og nu skød de meningsløst op i luften i et forsøg på at ramme dem.
Gomez tegnede et kors for sit bryst og mumlede starten på sit religiøse bavl, som Timmy ikke forstod en skid af. Amir stod ved et af vinduerne og så ud med et grin, tændt på farerne. Timmy så de to mænd som sine brødre, men synes de var lige sindssyge.
Det skrattede i højtaleren og pilotens stemme kom igennem. Han sad i sikkerhed tilbage på basen og styrede flyet via et joystick. En skide computernørd.
"Om to minutter når vi nedkastningsstedet. Gør jer klar!"
Timmy spændte bæltet op og rejste sig. Han støttede sig til væggen, da endnu et missil eksploderede ved siden af dem. Gomez var bleg, men fattet, og kom også på benene. Timmy tog fat i hans skulder og gav den et klem. Amir så på dem.
"Tænk at al det flotte fyrværkeri er for os!" Hans perlehvide tænder stod i skarp kontrast til hans brune hud med den sorte maling. Timmy gav ham fingeren og trak ham ind, så de tre mænd stod hoved mod hoved.
De havde været igennem lidt af hvert sammen. Krigen havde varet i flere år og de havde mødt hinanden på træningsbasen. Der havde været et par stykker mere i deres gruppe, men de var døde, faldet som soldater nu skulle. Trods at de var så forskellige, var de hurtigt blevet de bedste venner. En araber, en katolsk mexikaner og en homo. Som Amir altid sagde, det var starten på en dårlige joke.
Timmy så skiftevis de to andre unge mænd i øjnene. Alvoren skinnede ud af dem alle sammen, selv Amirs grin var forsvundet.
"Vi kender alle missionen. Ind og ud med minimum opmærksomhed. Og så tilbage til opsamlingsstedet. Det kan ændre krigen!"
De nikkede og Timmy gav dem hver et broderligt dask bagpå hjelmene. En lampe begyndte at lyse. Det var tid. Lugen ud til åbnede og de stillede sig klar.
Almir så tilbage med et grin, inden han sprang.
"Som en dårlig joke!"
Timmy nåede ikke at svare, før han var væk.