Replikker

Opgavebeskrivelse

Forsøg ved hjælp af mest mulig dialog at vise hvordan en indkøbstur i et supermarked foregår, hvis man er enten en træt mor efter 8 timers arbejde, med to trætte og sultne børn på slæb - en fortravlet forretningsmand, der egentlig havde glemt alt om sin bryllupsdag - eller en forelsket og genert ung pige, der får øje på sin udkårne ovre ved colaerne.

"Kan vi ikke lige smutte i Netto efter en cola?"
"Sarah! Vi er altså på vej til Mias fest tror du ikke vi får masser af cola der?!"
"Please, Laura du kan bare vente udenfor, så skynder jeg mig"
"Ej jeg gider da ikke stå og glo udenfor Netto, der sker jo ikke en skid i det stationscenter."
"Så kom..."
"Laura ved du forresten om Marcus kommer til Mias fest?"
"Marcus? Fra klassen?! Hvorfor skulle han komme? Han plejer at have mere travlt med sin computer og matematiklektier end at hænge ud med os andre..."
"Nej ikke den Marcus, Lau! Marcus Lauritsen fra parralklassen! Jeg har da fortalt at han går på mit hold til springgymnastik... Det var ham der kunne lave en..."
"Uhhh! Hvad er det med dig og ham Marcus? Har du en lille crush?"
"Hold da op vi er bare venner, Lau!"
"Hvorfor rødmer du så?"
"Det gør jeg da heller ikke!"
"Jo, du gør, Sarah!"
...
"Ej se lige en sej hue Laura! Indbygget høretelefoner..."
"Hallooo skulle du ikke bare have cola, Sarah!? Vi har jo ikke hele aftenen."
"Okay! De har bare mange sjove spotvarer... Jeg skal forresten også have tyggegummi, men der er jo oppe ved kass..."
"Uh-uh-uh! Tyggegummi! Hvem skal du kysse i aften?!
"Fuck! Hvor er du irriterende Lau! KOM SÅ!"
...
"Ej VENT! kom vi går nu Lau!"
"Men skulle du ikke have cola og... Hey er det ikke Marcus der står derovre ved køleskabet?"
"Shhh! Hvad hvis han har hørt os?! Kom nu vi går.."
"Ej Sarah nu kan du da spørge om han skal med til Mias fest... Eller skal jeg spørge? Var I ikke BARE venner?"
"Laura det er LIGE MEGET! Ej nu er han på vej til kassen... Så ser han os helt sikkert hvis vi går..."
"Sarah stop så! Du kan ikke gemme dig resten af livet, hvad så hvis han skal med til festen? Så ses I jo bare der..."
"Men måske ved han ikke det er os der snakkede om ham i Netto, hvis vi først ses til festen..."
"Du er sgu tosset Sarah, men okay. Nu er han gået. Lad os så komme videre!"
...
"Så er vi tilbage i det dødsyge stationscenter! Sarah hvordan kan du holde ud at bo her."
"Lau, jeg har jo ikke noget v..."
"HEJ PIGER! Jeg hørte i var på vej til Mias fest. Skal vi følges?"

Skriv kommentar

Besvarelsen Marcus er publiceret 11/02-2015 01:42 af Heidi Jakobsen (yakkaburu) under skriveøvelsen Replikker.
Version 1 - 11/02-2015 01:42
Besvarelsen er på 398 ord og lix-tallet er 14.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

5 år siden
#1 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Heidi
Du har fået dit replikskifte til at virke ret godt med en god historie.
Super godt.
Vh. Jytte
5 år siden
5 år siden
#2 Alberte A. Fischer (FrøkenFischer)
Hej Heidi Jakobsen

Jeg nød at læse din novelle og jeg grinede faktisk lidt til sidst. Det var en meget typisk situation blandt to veninder og jeg ELSKER din slutning!
Jeg var lidt skeptisk over så mange replikker (da jeg selv bruger meget få replikker) men jeg synes virkelig du gjorde det godt. God novelle!

Mvh Alberte
5 år siden
5 år siden
#3 Maria Reckendorff (mariareck)
Det var en rigtig god novelle! :-) Jeg blev interesseret i at læse mere!:-)
Godt arbejde.
5 år siden