Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

Alting sunket til jorden, enhver ting i tilværelsen - destrueret til bittesmå partikler, som resultat af en gigantisk eksplosion. Jeg står på en massiv, og robust trægren - i verdens smukkeste skov, i verdens smukkeste træ. Jeg beskuer den smattede skovbund, som bærer præg af sen februarslud, og efterhånden helt nedbrudte blade - som i sommers beklædte de nu helt nøgne træer. Jeg står og føler at livet er værdifuldt - for jeg står på et naturskabt fænomen, som får mine mundvige til at stige til vejrs. "Gud, hvor jeg dog elsker naturen. " hvisker jeg, ganske lavmeldt til min indre positivist - som elsker at praktisere gode gerninger, som elsker at lære - at leve. Men til hver og en tid, så bliver jeg destrueret, ikke af omverdenen og alle kravene som medfølger - men af mig selv. Jeg er min egen antagonist - jeg blokerer for min egen lykke - for evigt.

Denne perfekte gren som jeg står på, og beskuer jorden fra en seks fods højde - gør mig også opmærksom på det logiske faktum, at jeg ganske snart ender, seks fod nede. Jeg har koordineret, struktureret, og sågar testet min fremgangsmåde, og den virker holdbar. Fremgangsmåden er placeret imellem mine nakkehvirvler og en højerestående gren i dette smukkeste træ i verden - og følelsen af vægtløshed vil snart fylde mit vrede, men ganske afklarede sind - og give mig fred, for tidligt - men til stadighed på det perfekte tidspunkt.

Jeg er et etisk individ - jeg tænker i etik, og jeg tænker i værdier - både mine egne, og andres. Denne mentalitet er årsagen til at jeg, for et par minutter siden har underrettet myndighederne - for min omverdens skyld. En stakkels, samt totalt tilfældig hundelufter skal ikke straffes for mit valg, for mit ønske. Med sirenerne i baggrunden, og med stærke lommelygter som skærer igennem skovens isolerede stue - tager jeg ét skridt imod afsatsen. De kommer tættere på nu, og jeg skønner at jeg er omtrent to skridt i den samme retning fra at opfylde mit ønske. "Hallo?!" bliver der råbt, i det fjerne - "Stop omgående din handling. " og med ét - overlader jeg min vægt til tyngdekraften - Knæk.

- Kasper

Skriv kommentar

Besvarelsen Knæk - Kasper er publiceret 25/02-2015 11:57 af Kasper Lund (Dynamikken) under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 25/02-2015 11:57
Besvarelsen er på 369 ord og lix-tallet er 41.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Kasper
Din person har taget en drastisk beslutning, men jeg kan ikke helt aflæse af hans tanker, hvorfor han gør det??
Vh. Jytte
9 år siden
9 år siden
#2 JohnathanBlack
Hej Kasper

Din historie er intens.
Den beskriver meget godt et menneskes følelser omkring minutterne inden at vedkommende vil tage 'det sidste spring'.
I hvert fald som jeg har forstået det.
Slutningen var i hvert fald intens.
Desværre, så er det at starten, selvom den er meget velformuleret og ordene bliver brugt godt, så er det man ikke helt fanger hvorfor hovedperson gør som han gør. Om det er meningen, det ved jeg ikke. Men måske et motiv kunne gøre det mere tilgængeligt for andre at få sympati for hovedpersonen?

Men ellers meget godt skrevet og en god historie.
9 år siden
9 år siden
#3 Kasper Lund (Dynamikken)
Hej Jytte, og Jonathan!

Jeg kan se at i begge stiller det samme spørgsmål - hvilket primært kredser om hovedpersonens motiv for at udføre en handling som beskrevet.

Det var lige præcis hvad jeg gerne ville vække hos læseren. Når man læser en tragisk historie som formulerer et vist sindslag hos en hovedperson - så skulle det gerne vække medfølelse for hovedpersonen som står i situationen. Som jeg læser, så er i begge interesserede i hvad der mon har drevet hovedpersonen derud, hvor han står - i min verden er det et udtryk for medfølelse.

Jeg har skrevet en længere version som nærmer sig en novellelængde, hvor motiverne synliggøres - men jeg ville eksperimentere en smule med det, at selve grundlaget ikke benævnes.

I skal have mange, mange tak for jeres respons.

- Kasper :-)
9 år siden