"Behøver vi virkelig tage en smut forbi den lortebutik." sagde en frustreret mand ved navn Tom.
" Ja skat." sagde kæresten Tine. "Du kommer ikke uden om at besøge Super-Shop. De har alt hvad vi skal bruge til i morgen."
"Åh kom nu. Det er sgu kun min 29 års fødselsdag. Det er sgu ikke et rundt tal!"
"Ved det, men enhver fødselsdag er ganske særlig."
"Det har du sikkert fra en eller anden livstilsbog. De typer bøger er ikke Biblen, ok? Bare så du ved det."
"Hån mig derhjemme okay, skat?"
"Selvfølgelig, min klokkeblomst."
"Kæft."
Tom og Tine fandt meget heldigt en parkingsplads. Mange andre mennesker var på tilbudsjagt i Super-Shop. Alt for mange efter Toms mening.
"Seriøst!" sagde han vredt. "Det kommer til at tage en evighed. Man når sgu at dø af stress, før vi når frem kassen!"
"Så er der heldigvis ikke langt væk fra det nærmeste hospital." sagde en spøgefuld Tine.
"Ha ha ha!"
"Hent nu en indkøbsvogn, brokkerøv!"
Tom rakte tunge ad hende. Hun svarede blot igen på samme måde. De var omtrent ligeså barnlige. Nu var de inde i Super-Shop og Tom var ikke imponeret. Mængden af larmende børnefamilier var ved at pisse Tom af.
"Åh lo..."
"Kæft! Lad nu være med at brokke og lad os færdige i et ruf. Vi har travlt nok i forvejen."
"Gudskelov har du en huskeseddel Ikke?"
"Jo da."
Tine fandt den frem. Den var lang. Længere end en ønskeseddel til julemanden. Tom var ved at dåne af blot synet af den.
"Shit..."
"Kom nu her!"
Tom og Tine fandt ret hurtigt end forventet de varer, de skulle have. Det var en masse mad og drikkevarer, for det meste øl. Tom lignende en, der kunne bruge en øl nu. Tine så det og sagde:
"Ikke endnu, skat. Senere."
"Øv!" sagde han og lignende et fornærmet barn. Nu var kun et problem. Lange køer.
"Åh fu..."
"Rolig nu, skat. Det er trods alt den store tilbudsjagt i dag."
"Nå ja. Hvordan kunne jeg dog glemme det. Det er jo det store forsøg på at få os til at bruge flere penge end normalt."
"Det er sgu da det samfundet har brug for."
"Ser du nogle mangemillionære her?"
Tine var tavs i øjeblikket, indtil:
"Ikke rigtigt, nej."
"Nej vel? Jeg tvivler på at det gør nogen forskel på samfundets økonomi."
"Nu ikke så negativ. Se. Nu er det vores tur."
"Fantastisk. Der findes mirakler alligevel."
"Spar nu på sarkasmen, skat."
Det gik kvikt og ligetil med at få betalt for varerne. Den smukke kassedame gjorde det hele med et charmerende smil og hilste pænt af til det umage par lige efter bogen. Indkøbet var nu et overstået kapitel. Tom og Tine kunne køre hjem og arbejde videre på forbedrelserne til i morgen aften.
"Det gik sgu da hurtigt, ikke osse brokkerøv?"
"Vi var bare heldige. Ellers kan de være langsomme i kassen."
"Whatever, skat. Whatever."