Dagen kom da vi skulle på ferie. Jeg sad bare på mit værelse og kunne høre de andre løbe rundt i huset, for at få pakket de sidste ting til vores ferie.

Jeg havde lagt det hele på sengen, som mor havde sagt jeg skulle gøre. Nu var det hele væk. Men hvor er min kuffert?

Jeg gik ud i gangen, kaldte på mor et par gange før hun svarede, lyden kom nede fra stuen. Jeg gik hen til trappen, og gik ned for at høre om alle mine ting var pakket. Kunne høre på min mor at hendes vejrtrækning var en smule tung i det. "Arrh det har jeg godt nok glemt min skat"
Jeg stod lidt og tænkte hvorfor kunne jeg så ikke finde mit tøj på sengen. "Mor hvor er mit tøj så henne og de andre ting jeg havde fundet frem?" "Tulle-pigen kan du ikke prøve at finde far og høre om han måske kunne ha' gjort det for dig?"

Jeg gik ud i gangen igen og råbte så højt jeg kunne "FAAAR hvor er du?" ventede lidt på at jeg fik et svar, men der kom ikke noget. Gik hen til hoveddøren, lukkede den op, stod og lyttede lidt. Jeg kunne høre noget rumstere ude fra garage. "Far er det dig?" "Ja, det er mig Tulle-pigen, jeg er lige ved at lægge alle vores kufferter i bilen, så vi snart kan komme afsted."

Turen til lufthavnen føltes lang, selvom jeg godt ved det kun er en halv time. Men en halv time er lang når man bare sidder der på bagsædet, og lytter til kedelig P4 Syd, som altid kører i baggrunden.

Vi kom ind i flyveren, mor gik forrest, jeg fulgte lige efter hen til vores pladser. Jeg kom ind til vinduet, jeg kunne mærke solen på min kind.

Henne på hotellet fik vi vores værelse, jeg fik det ud mod havet så jeg kunne ligge i sengen om aften og høre bølgernes brusen.