Nu sidder vi her igen. En stak mennesker, der ikke kender hinanden, men som er på røven alle sammen på hver sin måde. Først skal vi lige høre om hvordan der nu igen er strammet på reglerne og gør det mere og mere umuligt komme ud af klemmen vi sidder i. Tingene bliver gjort ugennemskuelige og umulige er redde sig ud af og vores ret til retfærdighed er væk. Intet er gratis og har du ingen penge kan du gå. Hvis du ikke retter dig ind og gør, som der bliver sagt får du intet. Har du en skade skal dine ressourcer afprøves til du går til og ikke mere kan tænke en sammenhængende tanke. Og i den sidste ende fører det ikke til andet end du igen bliver trunget til at gå det hele igennem igen og igen til ingen verdens nytte selv om det kaldes at gøre nytte. At sige man skal i praktik og se om man kan udvikle sig og klare mere end man kan tro. Rend og hop. Det fører jo ikke til at arbejde og giver ikke mening, fordi man er gratis arbejdeskraft og der er nok at tage af og hvis man ikke makker ret, så tager man bare en ny og lader en i stikken. Hvis du er sygemeldt et år, så lukker kassen og så må du bare klare dig selv. Dine børn kommer de bare ud til en plejefamilie, som gør det for at få penge i kassen og ikke ejer eneste følelse for det barn de får ind. Ren kassetænkning. Og førtidspension og andet er umuligt, fordi staten har været så smart ikke at refundere pengene for det og i stedet bliver vi brugt til nytte...om og om igen uden menig og fremtid.
Venter i timervis og gad vide hvad de laver imens vi sidder her og er til grin. Kun ganske få har en uddannelse og aner hvad pokker de laver og dem der har en uddannelse retter sig bare ind og skider på hvad de gør ved de mennesker de møder på deres vej, fordi det skal de og ellers står de i samme situation. Til nytte uden udbytte ...