Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Det er ikke let at være en "lille ting". Folk har det med at misforstå betydningen.
Lille = rudimentær. Det passer bare ikke, man er også noget, selvom man er lille.
Jeg bliver sur, når han siger: "Nej, du er godt nok en lille ting!", som om det er noget, jeg har bedt om at være.
Og så det nedladende: "du er den mindste lille ting i verden" eller "lille ting, hvor er du henne?" når man står lige foran ham, og han bliver ved, selv om man niver ham og råber op, at man står lige hér.
Når han sætter sin drink på mit hoved og beder mig om at stå stille et øjeblik, bliver jeg kobberrød i hovedet af den nedladenhed han udsætter mig for. Hvorfor skal jeg behandles sådan?
En dag skrævede han hen over mig og pruttede, lige da han var over mig. Så tog jeg en grydeske, og knaldede ham én over skinnebenet. Han grinte bare "altså lille ting, du er så sød, når du er sur!"
Jeg tror ikke, han fatter, hvor meget det sårer mig. Også når han "samler" mig op og bærer mig et sted hen, fordi han syntes, det tager for lang tid med mig. "Du skal jo tage fire skridt, hvor jeg tager ét... ha ha!"
Han griner af mig, når jeg skælder ud, det får mig til at føle en udslettende afmagt. Det stresser mig, og jeg bliver så uendeligt gal indeni og mine kinder koger.
Og jeg bliver så ked af det at jeg græder mig selv i søvn.
Men så smiler han og kysser mig på panden. "Lille ting, nu skal vi to en tur på Karrusellen" siger han, og løfter mig op på sin skulder. Jeg spræller og sparker alt det jeg kan, men han griner bare og går videre.
Jeg ved han elsker mig, for det har han sagt rigtigt mange gange. Han siger det også offentligt især nede på Karrusellen.
Han kysser mig og nusser mine tæer. Han kilder mig under fødderne og på maven, så jeg hikker af grin og tårerne løber ned ad mine kinder. Han griner af mine deller og siger at jeg har dobbeltrøv. Han er fræk, han er uudholdelig, han er så flabet og jeg elsker ham.

En dag holdt han op med at komme. Jeg tror, han blev træt af mig, fordi jeg nogle gange blev så sur på ham og skældte ud og slog. Eller måske fandt han en anden "lille ting" at elske. Jeg har kaldt på ham så mange gange. Råbt, skreget og grædt, for at få ham tilbage.
Jeg savner ham...min far.

Skriv kommentar

Besvarelsen "Lille Ting" er publiceret 23/09-2015 13:23 af Rudi Kouring (Ruheko) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 23/09-2015 13:23
Besvarelsen er på 439 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

4 år siden
#1 Sys Høj (Forårsglad)
Og han er vist ikke en lille ting og jeg kender ikke min og måske bedre end at savne. Men rigtigt godt skrevet og man hvad er der at savne,..jeg har lukket af for alt mit, De var ikke ærlige overfor mig.
Men du har skrevet det godt Rudi,
Sys
4 år siden