Hun kan se ham stå ovre ved colaerne. Drømmeprinsen. Hun har længe været vild med ham, og nu står han spillevende foran hende. Hun træder sig over fødderne og ved i lang tid ikke, hvad hun skal gøre af sig selv.
"Hej..." Får hun nervøst fremstammet. Hendes stemme har en underlig klang.
"Jamen, hej." Siger han overrasket. "Jeg havde ikke lige regnet med at se dig her. Er du ude for at handle ind til weekenden?" Spørger han med et selvsikkert blik i øjnene og et smil på læben.
"Ja, jeg kommer lige fra skolen. Det har godt nok været en hård dag i dag, synes du ikke? Vi har virkelig travlt lige for tiden!"
"Jo, men sådan er skolen jo..." Siger han, og der bliver en lille pause, før han forsætter: "Kommer du tit her? Jeg har aldrig set dig før i Brugsen. Jeg troede slet ikke, at du boede i nærheden. Bor du ikke langt udenfor byen?"
"Jo, men... Jeg tænkte, at jeg lige ville handle ind på vejen hjem, og da jeg så dig, tænkte jeg, at jeg lige ville sige hej."
Det var løgn. Hun havde fulgt efter ham, da de fik fri fra skole.
"Okay. Har du fået lavet skoleprojektet, endnu?"
"Nej... Jeg har ikke nået det. Jeg synes, at der har været så mange andre lektier at tage sig af."
"Ja, det er også rigtigt. Der er heller ikke længe til sommerferien. Det bliver mærkeligt... Ikke at skulle gå i skole mere. Hvad skal du bagefter 9. klasse?"
"Jeg ved det ikke endnu. Jeg overvejer at tage 10. klasse, måske med linjefag."
"Nå, spændende. Hvilket linjefag, overvejer du så?"
"Jeg tænkte på at tage teater som linjefag."
"Det er også rigtigt. Du har altid været interesseret i teater, er det ikke rigtigt?"
"Jo, det har jeg..."
"Nå, men jeg må smutte. Jeg skal skynde mig hjem, for jeg har lovet at hente min lillebror fra børnehaven. Men du må have det godt. Vi ses jo i morgen."
"Ja, det gør vi." Siger hun og ærgrer sig.
Hvis hun dog bare havde modet til at invitere ham på en cola.