Talentet

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie som omhandler en hovedperson der besidder et bestemt talent. Bestem selv hvor og hvornår talentet kommer til udtryk, og om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Som forfatter skal du ikke afsløre hvad talentet går ud på, lad det være op til læseren selv at fortolke. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det".

Jeg har altid følt mig så ekstrem akavet, så malplaceret i livet.
Jeg ved ikke, hvordan jeg er endt op med at have det så underligt,
som jeg har det.
Ikke at vide, hvordan jeg smiler naturligt.
Ikke at ane, hvordan jeg får mit udtryk til at passe med mit indre.
Jeg forsøger mig foran spejlet på at lægge mit ansigt i de rette folder,
der kan give et praj om, hvad jeg føler indeni.
Sommetider lykkedes det.
Sommetider ikke.
Jeg skræmmer mig selv på denne måde.
Jeg forsøger at læse andre mennesker og efterabe dem.
Jeg føler, at det må være den naturlige måde at reagere på...
at forsøge at være naturlig.
Men jeg har så svært ved at forstå de signaler, de udsender.
Jeg har lyst til at fjerne alt kropsprog og nå ind til kernen.
Til noget jeg måske er heldig at kunne mærke og forstå?
Jeg har ikke lyst til at stille alle de åndsvage spørgsmål som;
"Hvorfor ser du sådan ud?"
eller
"Hvad mener du?"
eller
"Hvorfor ser du sådan på mig?"
eller
"Jeg ville så gerne forstå dig, men jeg har ingen idé om, hvad de signaler du udsender betyder."
100.000 spørgsmål, der får mig til at fremstå som ren idioti.
Hvor gik det dog galt?
Jeg er bange for mig selv.
Men der er et sted, hvor jeg føler mig hjemme.
Der findes et sted, hvor jeg føler mig naturlig,
føler at jeg forstår mine medmennesker og min omverden.
Jeg elsker, når projektøren rammer mig, og alt andet forsvinder.
Denne varme fornemmelse, der fylder hele kroppen op.
Jeg føler, at jeg svæver, jeg føler mig taknemmelig og ydmyg.
Jeg kan slappe af og er ikke hele tiden anspændt og overvældet.
Mine medmennesker giver bedre mening for mig.
Det er sjovt, hvorledes at jeg kan være bevidst...
og ikke ane mine levende råd på samme tid.
Denne side ved mig selv har altid undret og forbavset mig.
Jeg har en nogenlunde menneskelig indsigt,
men samtidig sommetider svært ved at forstå de dejlige medmennesker af mine.
Jeg har ikke nogen at skyde skylden på - det ønsker jeg ikke.
Men når projektøren rammer mig, giver det alt sammen mening.

Skriv kommentar

Besvarelsen Enspænderen er publiceret 24/02-2016 00:43 af Sarah Emilie Sloth Thorup (SarahEmilie) under skriveøvelsen Talentet.
Version 4 - 24/02-2016 00:50
Besvarelsen er på 365 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

3 år siden
#1 Sys Høj (Forårsglad)
Kan virkeligt godt lide din historie og kan sagtens sætte mig ind at folk er svære at aflæse og forstå og man ved aldrig hvor man har dem. Ville ønske jeg kunne være mig selv og i ro i rampelyset, som dig og må se at finde min måde at gøre det på i stedet for din super gode. Håber jeg kan finde noget, der virker lige så godt, som dit.
3 år siden
3 år siden
#2 Anni Idorn
Det virker som om det er en meget pige/kvinde der er i gang medat finde sit ståsted, og mon ikke de fleste af hos kan huske den tid og usikkerhed . Du beskriver det rigtig godt, man er usikker sammen med hende.
Mange skuespillere har en usikkerhed i dagligdagen, som "trylles væk" på de skrå brædder, det kan virke paradoksalt men ikke desto mindre udbredt.
Alligevel virker de overraskende med din slutning, men fint nok!
3 år siden
3 år siden
#3 Anni Idorn
Nu har jeg så "læst på lektien" og kan se hvad opgaven går ud på. Den er klaret flot synes jeg og udelukker ikke mine første kommentarer i øvrigt.
3 år siden
3 år siden
#4 Katrine Steenberg
Hej Sarah Emilie
¨
Jeg kender selv følelsen, af ikke at kunne forstå sine medmennesker.
Du har skrevet en rigtig god tekst, som man nemt lever sig ind i.
Jeg håber at du fortsætter med skrive")

MVH. Katrine
3 år siden