Vi sad over for hinanden, bare os to - i rammen vi sammen havde kreeret, og dekoreret. Vi sad over for hinanden, med spisebordet som eneste objekt som adskilte min fysik fra din. Du, foroverbøjet, med albuerne placeret i bordpladen. Dækkende dit smukke ansigt i hænderne, i skyld - i gråd. Jeg, ligeledes foroverbøjet i vrede, i fortvivlelse.
Mit solide grundlag, som jeg normalvis stod stabilt på, var sprækket under mig. Jeg forsøgte dog ihærdigt at holde det dér pokeransigt, som jeg altid var så god til.
Bekendelserne, som du netop havde smidt på bordet, var altødelæggende. Jeg vidste, at det ville udslette os, alle tre. Jeg måtte ud. Jeg prøvede - men jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke mobiliserede mig selv ud ad døren - bare på en strøgtur - så ville jeg mobilisere komponenterne i dit fjæs. "Du knepper ham fandeme. Jeg må ud." Det var hvad jeg sagde, inden jeg tømte whiskyglasset for de sidste dråber, imens jeg vaklede beruset mod døren. Jeg sørgede naturligvis for, lige at smadre glasset imod væggen, og skubbe en af dine dyre auktions-kunstværker ned fra reolen. Ud i natten gik jeg, med intet andet end mine bilnøgler med mig i cowboybuksens baglomme.
Jeg var pissefuld, og i syv sind. "Vi venter barn sammen, for fanden i helvede. " hviskede jeg til mig selv, med hovedet i rattet. Bilen var startet, og Warren Zevons "Keep me in your Heart" spillede i baggrunden. Jeg accelererede køretøjet, turen gik mod vores foretrukne cocktailbar. Speedometret var ved at brække sig, idet jeg bragede ned ad Valby Langgade - i hastværk, og med begge øjne sløret af tårer. Det havde set godt ud i en politirapport.
Da jeg var kommet ind på stedet, så skulle jeg bare have en smøg, og et lynhurtigt shot. Så jeg satte mig på den barstol som jeg altid sad på, og bestilte fire whiskyshots.
Uden særlig meget pis kylede jeg de første to i gabet, og skulede ondt på bartenderen, imens jeg sagde: "Du, vi tager et hver". Han svarede "Okay. Er der en grund til, at du virker så ophidset, Oliver? " Jeg sagde ingenting, men løftede blot det ene shotglas, og smilte - hvorefter jeg i en hurtig bevægelse lænede mig ind over baren, og plantede glasset i hans fjæs, med otte- hundrede i timen. Det splintredes til atomer i hans stumpnæse, og jeg råbte: "Du skulle forestille min barndomskammerat. Dit forpulede svin. I hvilken forskruet verden knepper du en gravid kvinde, som er din bedste vens forlovede? " Jeg forventede intet svar, da hans massefylde med det samme styrtede forover, på bardisken som tyngdepunkt. Jeg skyndte mig at tage hans shot, inden jeg gik - med et smil.