Braget river mig tilbage til virkeligheden, og jeg når lige at se cyklen smadre mod forruden, inden den forsætter henover taget. Jeg klodser bremsen, dækkene hviner, også er der stille.
"Fuck!"
Jeg flår døren op og løber hurtigt bagom bilen. Blodet har malet vejen rød, den metalliske lugt angriber min næse, og jeg vakler. Hvad har jeg gjort! Asfalten rammer mine knæ, mens mit blik fanger det lille barn, bare et lille øjebliks uopmærksomhed også katastrofe. Hvordan kunne det ske, hvad tænkte jeg dog på. Nu er jeg morder!
"Brrr brrr."
Telefonen vibrerer, der er endnu en pokemon i nærheden.